Skispor er nu klar igen efter snefaldet!

08-01-2010

De store mængder af sne der faldt i løbet af vinteren har betydet at plantagerne har været mere eller mindre fremkommelige. Nu er sporene igen ryddet

Der er ligger fortsat meget sne i skovene, og vejrudsigten lyder fortsat på frost. Så i den kommende weekend og i vinterferien burde der stadig være gode muligheder for at stå på ski. Traktorer og mandskab har efterhåndet fået ryddet de største veje så der igen er passage i plantagerne.

Lige nu er skiføret perfekt i mange af de vestjydske plantager. Bl.a. i Klosterheden, Stråsø, Fejsø, Hoverdal og Husby plantager er der rigtig gode muligheder for at nyde vintervejret og det snedækkede landskab. Der er dog nogle steder faldet så meget sne, at det kan være svært at komme frem, selv på ski.

Generelt sneryddes der kun på en lille del af skovvejene, ligesom grusning kun sker de allermest trafikerede og problematiske steder. Derfor vil de fleste af skovvejene være glimrende at stå på ski på.

I Klosterheden er de to løjper blevet genpræpareret, se kortet via nedenstående link:

OBS - der er i uge 6 kommet en nyt drys sne, så skisporene i Klosterheden "trækkes op", så de er klar til weekenden og vinterferien.

Der er nu også trukket skispor i Husby Klitplantage . Med udgangspunkt fra p-pladsen i nordenden af af Bundgårdvej, der ligger lidt vest for Fjand Lejrplads (se kortet - kør fra Klitvejen (rute 181) ad Sdr. Fjandvej eller Illeborgvej), er der trukket et skispor på ca. 5 km rundt i plantagen. Hvis man vil "på sporet" fra syd, kan man parkere i sydenden af Bundgårdvej (tilkørset via Græmvej). Følger man Bundgårdvej mod nord passeres skisporet efter ca. 1 km. Men pas på: da der har været mange gående skovgæster nord for p-pladsen, er vejen meget iset.

Se kort over Husby Klitplantage i vandretursfolderen:

I Hoverdal Plantage er der nu også trukket skispor. Fra p-pladsen midt på Præstevejen (asfaltvejen fra Torsted til Hover, der gennemskærer Hoverdal Plantage), er der trukket et skispor på ca. 5 km med en ekstra sløfje så turen kan vblive ca. 7 km lang. Følg sporet mod øst fra p-pladsen ad Tømmervej

Ved Vest Stadil Fjord er den 11 km lange cykelsti på østsiden af naturområdet ryddet til skiløb. Stien ligger helt åbent, hvorfor der ikke er læ. Så der er risiko for snefygning på stien.

Se kort i folderen over Vest Stadil Fjord:

I Ølgryde ryddes der spor med udgangspunkt fra parkeringspladsen (v. 7.9 km.-markeringen på hovedvej 11 )(Holstebro-Skjern).

Vær opmærksom på, at der er faldet store mængder sne, og visse steder kan det stadig være svært at komme frem. Vis hensyn til øvrige trafikanter og udvis forsigtighed ved kørsel på vejene til og fra plantagerne. De store snebunker betyder også, at der kan være mindre plads til parkering end normalt.

Ved yderligere snefald kan forholdene ændre sig og sporene vil i så fald sne til igen. Men i følge vejrudsigten skulle der ikke komme de store nedbørsmængder.

Læs mere om muligheder for langrend i statsskovene:

Rigtig god tur!