Ud i sneen!

20-01-2010

Sneen er ikke længere en nyhed, den er nærmere gået hen og blevet hverdag. Her på hos Skov- og Naturstyrelsen – Storstrøm har landskabet efterhånden været sneklædt en hel måned, og den indbyder fortsat til aktive sneoplevelser.

Sneen er ikke længere en nyhed, den er nærmere gået hen og blevet hverdag. Her hos Skov- og Naturstyrelsen – Storstrøm har landskabet efterhånden været sneklædt en hel måned, men den indbyder fortsat til aktive sneoplevelser.

Af sted med kælk!
Selvom sneen er blevet en selvfølge, så må vi ikke glemme nogle af de oplagte glæder, den fører med sig. Har du for eksempel været ud og kælke? Det er en oplagt aktivitet til den kommende weekend. På denne side kan du finde mange af de kælkebakker, der findes på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Kælkning giver dejlige røde kinder og masser af motion. Og husk -kælkning er for alle. Både børn, voksne og dem midt imellem.

Klar til ski?
Denne vinter er præparerede langrendsløjper blevet mere og mere udbredt på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Her på enheden Storstrøm vil vi også gerne følge trop, og vi har også fået lov til at låne Stiftelsen Sorø Akademis løjpemaskine. Men…

I skovene omkring Kongskilde er sneen simpelthen ikke dyb nok, den skal være minimum 15 cm, før vi kan trække spor. Siger Skovfoged Anders Walter Hansen. Og tilføjer:
I løbet af ugen vil vi tage nogle stikprøver i flere af vores andre skove, muligvis er der nok sne i nogle af de nyere skove, hvor træernes kroner ikke skærmer så meget for sneen.

Men som skrevet før, så er der andre steder i landet, hvor du kan få luftet langrendsskiene, se hvor der er trukket spor her .