Sommerferieaktiviteter på Avnø

05-07-2010

Prøv kræfter med Avnø og bliv klogere på naturen når Avnø Naturcenter i sommerferien - i samarbejde med Skov – og Naturstyrelsen slår dørene op til to dages åbent hus med sjov og ballade for børn og voksne

Prøv kræfter med Avnø og bliv klogere på naturen når Avnø Naturcenter i sommerferien - i samarbejde med Skov – og Naturstyrelsen slår dørene op til to dages åbent hus med sjov og ballade for børn og voksne

Af Karin Rønnebæk, naturformidler

Kan man ”gå” ned ad et 12 meter højt kontroltårn? Kan sælen lukke sine ører? Stikker en tangnål? Kan en børsteorm børste?

Disse spørgsmål og mange flere kan du finde svar på 22. og 23. juli kl. 11 – 16 hvor Avnø Naturcenter har Åbent Hus. To dage med udfordringer til dine fem sanser; syn, lyd, smag, lugte- og følesansen.

Vi begynder torsdag i de højere luftlag – i luftens element, 12 meter over jorden med den majestætiske udsigt over Avnø Fjord som kulisse.

Rappelling på Avnø: foto Karin Rønnebæk, Avnø Naturcenter

Rappelling på Avnø: foto Karin Rønnebæk, Avnø Naturcenter

Du har sikkert set på film hvordan helten suser ned af en skyskraber for i næste øjeblik at gynge ind gennem et vindue. Kunne du selv tænke dig at svæve ned fra højderne, skal du prøve rappelling fra Avnøs højeste punkt – kontroltårnet

Højt at flyve, blødt at falde

Til dig der foretrækker at bevare jordforbindelsen - men alligevel gerne vil snuse til luftens kraft - får du mulighed for at afprøve dine evner som luftkaptajn, når vi i fællesskab bygger varmluftsballoner i Avnøs eget luftlaboratorium– hangaren.

Stikker en tangnål?

Fredag 23. juli står i fjordens og fotoets tegn.

Vi fisker med strygenet ved Avnø Fjord,

måler vandets tilstand og studerer fangsten på tætteste hold.

Eller hvad med en sæl i øjet?

Netop nu har Avnø fjords bestand af sæler unger. Dem kan du studere via teleskop og lytte til beretningen om sælens fantastisk evner som jæger og svømmer.

Er du ”sæl” til svømning er der rig mulighed for snorkling, så husk badetøj og snorkel, hvis vejret tillader det.

Til de fotoglade vil der være mulighed at låne et undervandskamera og forevige øjeblikket.

Vi slutter dagen af på Avnø Naturcenter, hvor dagens fangst bliver serveret for Avnøs faste beboere i fjordakvariet.

Fisk, foto Karin Rønnebæk, Avnø Naturcenter

foto Karin Rønnebæk, Avnø Naturcenter

Til de der har lyst, vil der være mulighed for frokost ved bålet, hvor Avnø naturcenter byder på røget fisk og en forfriskning.

Så kære børn og voksne, sæt kryds i kalenderen i uge 29.

Avnø Naturcenter glæder sig til at se jer.

Pris: 10 kr. børn, voksne 30 kr. for begge dage.

Program for Avnødage 2010

Dag 1. Højt at flyve…

Tidspunkt: Torsdag d. 22. juli 2010, 11.00-16.00

Rappelling & Drageflyvning

·Kontroltårnet – rappelling fra Avnøs kontrolrum

·Hangaren- vi bygger drager og varmluftningballoner i Avnøs eget Luftlaboratorium

Deltagere : Børn & voksne

Dag 2. Tag med ud og fisk – åbent hus

Tidspunkt: Fredag d. 23. juli 2010, 11.00-16.00

·Tag med ud og fisk

·Sæl i øjet

·Lyt til fortællingen om fjorden liv

·Fiskekonkurrence

·Vi fodre med fangst

·Disikering af fisk

·Frokost og forfriskning ved bålet

Deltagere : Børn & Voksne

Pressekontakt: Karin Rønnebæk, Avnø Naturcenter