Landsdækkende arrangement på søndag: På sporet af naturkanonen

21-06-2010

Nu på søndag, altså den 27. juni, er der fokus på Danmarks naturkanon. Det sker ved et landsdækkende arrangement under overskriften På sporet af naturkanonen. Her kan du opleve de fleste af de natursteder, som er med i naturkanonen, på tætteste hold. Det er gratis at deltage

Nu på søndag, altså den 27. juni, er der fokus på Danmarks naturkanon. Det sker ved et landsdækkende arrangement under overskriften På sporet af naturkanonen . Her kan du opleve de fleste af de natursteder, som er med i naturkanonen, på tætteste hold.

Kategorien ”Steder” omfatter 24 naturområder, hvor den danske naturs særpræg fremtræder særligt tydeligt. Det gælder bl.a. Mols Bjerge, det sydfynske øhav, Søhøjlandet, Åmosen og Tranum-Bovbjerg. De 24 naturkanonsteder er store, sammenhængende områder, som er udvalgt på grund af deres særegne landskab, naturindhold og skønhed. Områderne har det til fælles, at det er steder, hvor den danske naturs særpræg fremtræder særligt tydeligt.

Konkret består På sporet af naturkanonen af 24 lokale arrangementer fordelt på alle landsdele. Det er gratis at deltage. Man skal ikke tilmelde sig på forhånd, man møder bare op.

Arrangementerne byder bl.a. på guidede ture med temaer fra naturkanonen, bål og bålmad, lystfiskeri, træklatring. Konkurrencer, bygning af primitive både og en masse andre sjove ting. De første arrangementer begynder allerede om formiddagen.

Danmarks Naturkanon blev præsenteret i efteråret 2010. Den blev blandt andet til på baggrund af 2000 forslag fra befolkningen. Forslagene kom ind fra hele landet.

Især kategorien ”Steder” viste sig at være særlig interessant for befolkningen. Mange synes, at de bor lige ved siden af en fantastisk natur! Naturkanonudvalget besluttede derfor, at kategorien skulle have dobbelt så stor vægt i kanonen som de øvrige kategorier. Derfor indeholder naturkanonen 24 steder, mens de øvrige kategorier - bl.a. pattedyr, naturtyper, fugle, fisk, landskabsformer og svampe - omfatter 12 udvalgte eksempler.