Kanon indvielse af cykelsti

28-06-2010

Indvielsen af den nye cykelsti fra Hanstholm til Klitmøller foregik i de bedst tænkelige rammer. Høj sol og med udsigt til Hanstholm Vildtreservat på begge sider af cykelstien.

Vildtreservatet er udover at være en del af Danmarks Naturkanon også en central del af Nationalpark Thy.

Mere end 200 deltagere fulgte indvielsen og de som valgte at cykle fra Hanstholm fik lidt medvind fra starten af lokale jagthornsblæsere.

De mange deltagere snoede sig som en "cykelslange" ad den nye cykelsti

De tre projektsamarbejdspartnere borgmester Lene Kjeldgaard Jensen, formand for nationalparken Ejner Frøkjær og skovrider Ditte Svendsen, Naturstyrelsen – Thy holder førerpositionen fra start til slut.

Vel ankommet til Klitmøller var der festligholdelse af den nye cykelsti.

Også et flot naturkanonarrangement  i Fosdalen

Længere mod øst markerede Skov- og Naturstyrelsen – Thy og Naturcenter Fosdalen også den landsdækkende Naturkanon dag.

Her deltog 40 i de mange aktiviteter. Lige fra det store kig over landskabet fra toppen af Lien skrænten til kig på de mindst detaljer i mikroskoper og snitten af krybskyttefløjter, bålpandekager og popcorn.

Græsstrået skal placeres helt præcist i krybskyttefløjten!