Indtryk fra Skovens dag i Rold Skov (video/fotos)

12-05-2010

Skovens dag i Rold Skov blev en kanonsucces. 2500 glade skovgæster kiggede forbi.

Skovens dag 2010 Rold Skov

Familier kom langvejs fra for at være med til Skovens dag i Rold Skov.

Et perfekt skovtursvejr med sol og kun svag vind lokkede omkring 2500 gæster af huse ovenpå dage med ustabilt forårsvejr. Og skoven præsenterede sig fra sin smukkeste side med nyudsprungne, lysegrønne bøge.

Trods de mange mennesker var der god plads til de mange aktiviteter: Indianerlejr, træværksted, skovhuggershow, øksekast, rollespil, hjorteskydebane og meget mere. Ved bålpladsen havde spejderne gang i seks-otte pander for at klare efterspørgslen på pandekager og anden bålmad. Kulsviere, jagthornsblæsere, hestevognsture, økologisk landbrug, kunstskæring med motorsav - ja rækken var lang.

På pladsen var også arrangeret flere udstillinger, bl.a. om skovens rene søer og kilder og om kompostering og affalds skæbne i naturen. Med 500.000 årlige gæster i statens del af Rold Skov var det også helt naturligt at udstille skovens nye velkomstskilte.

Foto: Jacob J. M. Markmann
Skovhuggershowet er et sikkert hit hvert år. Mange af skovarbejderne i Rold Skov er aktive i showet, der demonstrerer tekniske færdigheder, maskinkraft og ikke mindst rå muskelkraft og sikker teknik i de mest vanvittige dicipliner. Det hele tilsat humor og drillerier, anført af skovløber Preben Palsgaard, kendt fra  "Aftenshowet" og Eurosport.

På billedet er skovhugger Lasse i gang med en af de mere specielle dicipliner, hvor det gælder balance, teknik - og rå muskelkraft.

Skovens dag 2010 Rold Skov

Preben Palsgaard viser hestekræfter.

Skovens dag 2010 Rold Skov

Henrik Palsgaard klar til at kaste øksen.

Skovens dag 2010 Rold Skov

Det her er rigtig skovtur!

Skovens dag 2010 Rold Skov

Der blev lavet næsten 300 fuglekasser.

Skovens dag 2010 Rold Skov

Vi gør det nok for sjældent ....

Skovens dag 2010 Rold Skov

Trækunst - og så kan man spille på den!

Skovens dag 2010 Rold Skov

Måske en vordende bukkejæger?

Skovens dag 2010 Rold Skov

Total hygge ved bålet

Skovens dag 2010 Rold Skov

Lelauget demonsterede både praktisk teknik og gedigent håndværk, for man bygger da sin egen le!

Skovens dag 2010 Rold Skov

Udstillingen om skovens rene kilder og søer havde mange gæster. Temaet vand
er nyt på Skovens dag.