Samarbejde mellem sjældne fugle i Rold Skov

20-05-2010

Netop nu kan man opleve hulduerne kurren i den gamle bøgeskov. Duerne udnytter sortspætternes redehuller som "hult træ".

Netop her skal du kigge efter redehuller

Der er mange grunde til at besøge den nyudsprunge bøgeskov. En af dem kunne være, at netop nu kan man høre og se den sjældne huldue på redepladserne i de gamle bøge i Rold Skov. Hulduen minder meget om en ringdue, men er uden dennes hvide halsplet og de hvide striber på vingerne. Den er tillige noget mindre, omtrent på størrelse med en tamdue, som den også let kan forveksles med. Dens stemme er to-tonet og mere monoton end de andre duearters. Hulduen har navn efter sit foretrukne redested - hule træer - og i takt med, at de er blevet færre, er hulduerne ligeså.

Sortspættehul I Rold Skov kan man imidlertid opleve det usædvanlige sammenspil mellem to sjældne fugle, hulduen og sortspætten. Rold Skov har en pæn bestand af sortspætter, og det udnytter hulduerne. Sortspætten er en meget stor spætte, på størrelse med en krage, og den ynder at lave huller højt tilvejrs i gamle bøge. Ikke nødvendigvis i syge eller døde træer, også sunde bøge bliver angrebet. Og da den tit laver et nyt hul hvert år, bliver der hele tiden nye lejligheder ledige - til stor glæde for hulduerne.

Også allikerne udnytter sortspættens forladte huller, så det er forklaringen på, at fuglesangen i skoven af og til forstyrres af allikeskrig.

Sortspætte - foto Axel Mortensen Hvis man vil opleve hulduerne - eller sortspætten - i Rold Skov, så er det de gamle høje bøge, der er målet. Især morgen og aften kan man høre nogen gange flere hulduers langvarrige kurren. Gode steder er Mørkeskov eller bøgene på begge sider af den sydligeste del af Kabelvej i Sønderskov. Andre steder er Urskoven og Nørreskoven. Kommer man jævnligt i den Jyske Skovhave, så findes de også der, f.eks. er der et hul i den flotte bøg i parcel nr. 11 med Korsikansk Fyr.

Hullerne sidder højt tilvejrs. Ornitologen Hans Christensen, der har undersøgte sortspætterne i Sønderjylland, fortæller at i gennemsnit bygger de i 9 meters højde på en bøg (95% af tilfældene), der har mere end 100 år på bagen.

Sortspætten er i øvrigt blevet kåret som "kanon-fugl" i den danske naturkanon. Den danske ynglebestand ligger på 2-300 par (DOF). Naturstyrelsen er med til at fremme disse sjældne huleboende fugle gennem en naturvenlig driftsform. Alle redetræer bliver registreret og fredet, og driftsformen indebærer tillige, at på forstligt drevne arealer får mindst 5 træer/ ha lov at stå til de bliver gamle og dør - og redetræerne vil naturligvis blive ladt tilbage. Herudover har Skov- og Naturstyrelsen udlagt store arealer til urørt skov, hvor spætter og andre hulrugende fugle har rigtig gode ynglebetingelser.

Den nutidige valgte driftsform, kombineret med en generelt hensynsfuld drift gennem de sidste 25 år har medført, at sortspætte, huldue og andre hulrugende fugle ikke er sjældne i statens del af Rold Skov.