Skovens Dag nu på søndag: Kæmpemæssig skovevent - både for børn og voksne

08-05-2010

For 16. gang byder de danske skove velkommen til Skovens Dag, der i år finder sted søndag den 9. maj. Skovens Dag er dagen, hvor de danske skovejere slår dørene helt op – og byder alle velkommen med aktiviteter, mad og oplevelser i det grønne. Det er både for voksne og børn. Typisk deltager mere end 30.000 mennesker.

For 16. gang byder de danske skove velkommen til Skovens Dag, der i år finder sted søndag den 9. maj. Skovens Dag er dagen, hvor de danske skovejere slår dørene helt op – og byder alle velkommen med aktiviteter, mad og oplevelser i det grønne. Det er både for voksne og børn. Typisk deltager mere end 30.000 mennesker.

Skovens Dag består konkret af 50-70 arrangementer fordelt på alle landsdele - i statens skove, kommunale skove og privatejede skove. Find oversigten over alle arrangementerne på www.skovensdag.dk – oversigten opdateres løbende.

Det er en god ide at have en madpakke med – mange steder er der dog mulighed for at lave mad over bål, bage snobrød og smage på skovens spisekammer.

Skovens Dag arrangeres i fællesskab af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening. Over hele landet vil der i private, statslige og kommunale skove være et væld af aktiviteter og oplevelser, som befolkningen kun kan få denne ene gang om året. Skovens Dag er desuden en enestående chance for at møde skovens folk: skovejere, skovarbejdere, naturvejledere, skovløbere og skovridere m.fl.

I år koncentrerer arrangementerne sig om ’Den rene vare’, herunder:

  • Nedbrydning af biologiske affaldsprodukter, som bliver genbrugt
  • Hvor farligt er skovsvineaffald for dyrene?
  • Naturens skraldesystem

I forbindelse med eventen udgives – for tiende år i træk – et hæfte rettet mod især de yngste klasser i skolen. I år omhandler hæftet ”Skovens Skrald” med sjove tekster og flotte tegninger, der viser, hvordan det påvirker skoven og alle dyrene. Sammen med de foregående ni hæfter i samme serie, er serien nu trykt i mere end 1,5 mio. eksemplarer.

Yderligere oplysninger:

  • Forstfuldmægtig Lars Bendix Poulsen, Skov- og Naturstyrelsen, mobil: 25 38 42 98, mail:
  • Naturvejleder Eva Skytte, Dansk Skovforening, mobil: 40 44 54 08, mail: