Hjælp naturen – skyd en mårhund

12-05-2010

Søndag den 16. maj skyder de danske jægere årets bukkejagt ind. Skov- og Naturstyrelsen opfordrer nemlig alle jyske jægere til at holde øje med og regulere den uønskede mårhund, når de er på jagt.

Foto: Sandor Markus Hestbæk Søndag den 16. maj skyder de danske jægere årets bukkejagt ind. Men i Jylland er det forhåbentlig ikke kun bukkene, jægerne spejder efter. Skov- og Naturstyrelsen opfordrer nemlig alle jyske jægere til at holde øje med og regulere den uønskede mårhund, når de er på jagt. Mårhunden er uønsket i naturen, da den bl.a. kan være en trussel mod padder og fugle. Mårhunden er nataktiv, men der skulle være mulighed for at møde den i de tidlige morgentimer, når den er på vej tilbage til dagopholdsstedet.

Mårhund må reguleres fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang. Jægere må anvende kunstigt skjul, herunder skydetårn og skydestige. Dog skal man være opmærksom på de generelle regler i forbindelse med anvendelse af skydetårn- eller stige, da man ikke må medbringe jagtvåben i hverken tårn eller på stige mellem solnedgang og ½ time før solopgang. Så fra skydetårn eller –stige kan mårhund altså kun reguleres fra ½ time før solopgang til solnedgang. Skyder man en diegivende tæve, skal hvalpene så vidt muligt findes og aflives.

Foto: Sandor Markus Hestbæk Hvis man nedlægger mårhunde eller finder ihjelkørte individer, børskal man kontakte Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder, der samler data om alle sikre fund af mårhund og indsender dem til undersøgelse for parasitter og sygdomme. Ønsker man selv at beholde skindet, kan dette tages af inden indlevering. Det er bare vigtigt, at dyret kommer på køl eller frys med det samme. Som ved håndtering af alle døde dyr – sørg for god håndhygiejne.