Nyt nummer af nyhedsbrevet Skov og Natur: Nu kan du købe brændetræ på nettet!

18-03-2010

I dag lancerer Naturstyrelsen en brændeportal, som både gør det nemmere og hurtigere at købe træ til brænde ude fra skovene.

Indtil nu har køberne skulle lave en telefonisk aftale med den lokale skovfoged - eller ligefrem møde personligt op – for at købe en stak træ. Men nu kan det klares med et par museklik i den nye netbutik.

Netop i disse måneder er det højsæson for at lave træ om til brænde ved hjælp af motorsaven og øksen. Træet skal nemlig nå at tørre sommeren over, så det kan brænde godt uden at sode til næste efterår og vinter.

Men selv om vi allerede er et godt stykke inde i marts, er der ingen grund til stress. I dag lancerer Naturstyrelsen nemlig en ny brændeportal, som både gør det nemmere og hurtigere at købe træ til brænde ude fra skovene.

Indtil nu har køberne skulle lave en telefonisk aftale med den lokale skovfoged - eller ligefrem møde personligt op – for at købe en stak træ. Men med den nye brændeportal kan det klares med et par museklik inde i den nye netbutik.

I det nye nummer af nyhedsbrevet har vi i øvrigt også følgende på menuen:

  • Allergiplante skal bekæmpes!
  • Bemærkelsesværdigt jubilæum: Dynamitsprængning nr. 100 i Dyrehaven