I dag indvies Nationalpark Vadehavet - og du er inviteret!

16-10-2010

Miljøminister Karen Ellemann inviterer til indvielse af Danmarks Største nationalpark, Nationalpark Vadehavet.

Vadehavet

I dag, lørdag den 16. oktober, indvies Nationalpark Vadehavet. Hele Danmark er inviteret til at deltage. Læs invitationen fra Miljøminister Karen Ellemann (V) nedenfor:

"Det er mig en stor glæde at invitere til åbningen af Danmarks største nationalpark – Nationalpark Vadehavet, som ligger i et af Europas vigtigste naturområder.

Den officielle indvielse finder sted lørdag den 16. oktober kl. 12.15 på Hovedengen i Ribe, hvor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim vil åbne nationalparken.

I dagens anledning er der markedsplads, musik, natur-, kultur- og friluftsaktiviteter for børn og voksne, egnsspecialiteter mm.

Dagen markeres med en folkefest i hele nationalparken i samarbejde med de fire vadehavskommuner, og der vil være mulighed for at deltage i spændende aktiviteter på Rømø, Fanø og Ho Bugt i løbet af dagen.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann

Miljøminister "