Rold Skov vrimler med fortidsminder - tag med på opdagelse

28-10-2010

Tag med på ekspedition i Nørreskoven mellem gravhøje af alle størrelser, oldgamle hulveje og lad fantasien få frit løb, når vi besøger skovens mystiske stenanlæg.

Gravhøj i Nørreskoven, måske fra Bondestenalderen

Statsskovene vrimler med fortidsminder, og Rold Skov er ikke nogen undtagelse. Ja et hjørne af skoven – Nørreskoven – har faktisk næsten danmarksrekord i tæthed af gravhøje. Over 50 høje ligger der på et lillebitte areal på knap 1 kvadratkilometer – et helt enestående kulturmiljø, plejet og beskyttet. Tag på ekspedition med skovens folk og arkæologen rundt til både de spektakulære og de ukendte tegn på årtusinders liv på stedet. Her er gravhøje i alle størrelser og aldre, rester af fordums vejspor, gamle diger, brønde og mystiske tegn på en eller anden kult – sten på række, sten i cirkler. Tag hele familien med, bliv klogere på din historie og hør de mange røverhistorier. Måske indfinder gåsehuden sig lidt omkring solnedgang i den særprægede troldeskov, omgivet af de døde på denne fortidens skovkirkegård.

Søndag d. 7. november 2010 kl. 13 - 16

Mødested: P-pladsen ved søen på Rebild Kirkevej
Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig
Familietur i kuperet terræn

Stenrække i Bjergeskoven Stenrækken i Nørreskoven

En 70 meter lang stenrække med 29 sten, der går tværs over en næsten udvisket gravhøj, er et af Nørreskovens mysterier. Umiddelbart nord for samme gravhøj ligger en, i dag noget utydelig, stenkreds med 9 sten og en sten i centrum, og ca. 100 meter V for stenrækkens SV ende ligger en komplet stencirkel, 10 meter i diameter med 29 sten. Endelig ligger der en lille stenkreds med 7 store sten i skovens udkant længere mod vest.

Der findes registreret 137 stenrækker i Danmark, og kun de færreste er dateret, flest fra bronzealderen. Hvis vi vover det tankeeksperiment, at placere Nørreskovens stenanlæg i bronzealderen, så kunne de være kulisser i den soldyrkelse, der prægede bronzealderens religiøse liv. Solvognen, smykker og andre figurer, helleristningerne, utallige skåltegn i tidens sten osv. vidner om solens betydning. Stencirklerne kunne afgrænse hellig jord, ja måske ligefrem være ment som "lokkemad" for solen, der så sit billede afbildet på den hungrende jord?

Og stenrækken? Tja - den peger ret præcist mod det sted, hvor solen går ned midsommeraften. En tilfældighed? Et kæmpe fallossymbol (fallosdyrkelse var udbredt i bronzealderens frugtbarhedskult)? En primitiv kalender - kigger man den modsatte vej, ser man solen stå op over stenrækken på årets korteste dag? Og hvorfor anlagde man stenrækken tværs over en gravhøj, der - måske - allerede dengang var over 1000 år gammel?

Kom med den 7. november og giv dit besyv med!