Dåhjort fanget i net i Gribskov

15-09-2010

En dåhjort med geviret indfiltret i net blev tirsdag d. 14. september fundet af en af skovens medarbejdere. Nettet havde fanget et træ og hjorten stod derfor fastbundet til stedet.

Dåhjort med net i geviret. Foto: Ole Andersen En En dåhjort med geviret indfiltret i net blev tirsdag d. 14. september fundet af en af skovens medarbejdere. Nettet havde fanget et træ og hjorten stod derfor fastbundet til stedet.

Hjorten var frisk, men skræmt og derfor farlig at gå til. Vi valgte derfor en hurtig aflivning med et riffelskud.

Vi ser hvert år hjorte der får samlet diverse efterladte materialer op, som de efterfølgende går rundt med fastsiddende i geviret. I dette tilfælde drejede sig formentlig om den type net, som bliver brugt til at lave de store rundballer af hø og halm. Hvis et sådan net bliver efterladt på marken efter brug, er der stor risiko for at en hjort vil "samle det op".

Vi ser også hjorte der går med tovværk, ståltråd, hegnstråd, camouflagenet eller lignende. Altsammen noget de samler i naturen.

Bliver det så voldsomt, at der er risiko for at de sidder fast, afliver vi dyrerne.

Nedenstående billeder fra april 2007 viser en hjort fra samme område af Gribskov ved Strøgårdsvang. Denne hjort sad også uhjælpelig fast i et langt snoet lignende tov bestående af flere lignende net.

Nettet var meget stærkt og indviklet i geviret. Foto: Ole Andersen

Tovværket var på daværende tidspunkt så stort og fuldt af mudder, at en mand ikke kunne løfte det. Også denne hjort blev aflivet.

Hele hjortens hovr er indviklet i nettet. Foto: Ole Andersen
Hovedet var indviklet i net

Tovet var flere meter langt. Foto: Ole Andersen
Nettet var tungt og flere meter langt

Hjorten fra tirsdag d. 14. september var tilsyneladende i god stand, men den havde ikke det fedtlag som hjorte normalt har på denne årstid. Ved tryk på maven føltes denne også lidt hård.

Vi sprættede derfor maven op. Her konstaterede vi, at mere end halvdelen af maven var fyldt med een stor sammenfilftet klump af plastic og net. Plasticen havde forskellige farver. Om den stammede fra henkastede plasticposer, vrappede baller, markeringsstrimler eller lignede kunne vi ikke se, men det var formentlig en kombination af mange forskellige plasticstykker, suppleret med net svarende til det som sad indviklet i geviret.

Billedet til højre viser det sammenfiltrede plastic, som må være samlet op over en lang periode. Klumpen vejede lidt over 3 kg.

Det er kendt af hjortevildtet, måske mest dåvildtet ofte spiser plastic, og at dette samler sig i store klumper i maven på dyrerne. Bliver klumperne for store, vil dyrerne ikke kunne optage tilstrækkelig føde. De bliver tynde, og vil på et tidspunkt bukke under for sygdomme eller kulde.

Du kan hjælpe dyrerne ved aldrig at efterlade plastic i naturen, samt samle det op, som du måtte finde på din vej.

Vi ved ikke, hvor alt det plastic og netværk som hjortene spiser stammer fra. Observerer du større mængder plasic eller andet affald i naturen, opfordrer vi dig til at henvende dig til os.

Maveindhold med plastic fra dåhjort. Foto: Anne Johannisson