Eremitageslottet får ansigtsløftning

01-07-2011

Jagtslottet Eremitagen står over for en gennemgribende restaurering

Jagtslottet Eremitagen eller Ensomhedsslottet, som det også bliver kaldt, står over for en gennemgribende restaurering, der skal bringe slottet tilbage til samme stand, som da det blev opført for Kong Christian VI i 1734-36.

Augustinus Fonden har givet løfte om 10 millioner kroner til den indvendige restaurering af slottet, mens Slots – og Ejendomsstyrelsen har fremskaffet i alt syv millioner kroner til at rette op på facaden. Samtidig færdiggøres det bastionsanlæg, der blev bygget til i 1888, men som aldrig blev ført hele vejen rundt om slottet.

Skovrider Hans Henrik Christensen fra Naturstyrelsen Hovedstaden, der er ansvarlig for Dyrehaven, er spændt på at se, hvordan det gamle slot og bastionsanlæg kommer til at se ud efter restaureringen:

- Det er dejligt, at Eremitageslottet, der knejser på toppen af Eremitagesletten, nu bliver vedligeholdt og ikke står og forfalder. Restaureringen vil betyde, at den indvendige del af slottet bliver ført tilbage, som det var engang, og det udvendige bastionsanlæg bliver meget flottere, når det nu endelig bliver gjort færdigt, fortæller skovrider Hans Henrik Christensen.

Eremitageslottet ligger smukt placeret i Dyrehaven nord for København, og det naturskønne område har otte millioner besøg om året. Slottet er et fint eksempel på den senbarokke arkitektur og er helt enestående i Danmark. Århundreders slitage og forskellige arkitekters ikke altid lige heldige bud på restaurering af slottet har dog medført, at det gamle slot nu har brug for et løft, så det igen kan fremstå i samme fine stand, som da bygningsarbejdet blev påbegyndt af hofbygmester Lauritz de Thurah for snart 277 år siden.

Hofbygmester Thurah blev i sin tid kritiseret for, at slottets rum var så rige på kunstfærdige detaljer. Specielt den fornemme Beletage – som det mest repræsentative rum på et slot bliver kaldt på fransk – var udsmykket på fornemmeste vis. Ifølge hofbygmester Thurah var årsagen til den overdådige dekoration af loft, vægge og brugen af spejle, at rummet skulle kunne stå mål med de naturskønne omgivelser, som slottet lå i.

Da Eremitageslottet stod færdigt efter to års intensivt byggeri i 1736, blev det straks taget i brug af Kong Christian VI, der benyttede slottet som jagtslot. I dag ejes Eremitageslottet af staten, men det står fortsat til rådighed for kongefamilien, der fortrinsvis benytter slottet i forbindelse med Hubertusjagten i Dyrehaven hvert år den første søndag i november. Hubertusjagten er i øvrigt opkaldt efter den franske biskop Hubertus, jagtens skytsengel, hvis helgendag er 3. november.

Eremitageslottet har fået sit navn fra fransk ”en eremitage”, der betyder ”i ensomhed”. På slottet i Dyrehaven var det meningen, at kongen kunne holde jagtmiddage uden at blive forstyrret af tjenestefolk. Derfor blev den særlige eremitagemaskine bygget, der fungerede som en bordelevator, så maden kunne finde vej fra køkkenet i kælderen til spisesalen.

I øjeblikket venter Slots- og Ejendomsstyrelsen på den endelige tilladelse fra Kulturarvstyrelsen, før restaureringen af slottet kan gå i gang. Det forventes, at Eremitageslottet – hvor der hidtil har været begrænset adgang for offentligheden - vil være klar til at åbne dørene for publikum i 2013.