Indsats mod skadelige dyr på skibe

17-03-2011

Skibe må ikke længere hælde skadelige dyr og planter ud med ballastvandet, langt fra deres oprindelsessted, hvor de kan true den oprindelige natur. I stedet skal skibene have installeret teknologi, der kan rense ballastvandet for de ubudne gæster, inden det lukkes ud.

Skibe må ikke længere hælde skadelige dyr og planter ud med ballastvandet, langt fra deres oprindelsessted, hvor de kan true den oprindelige natur. I stedet skal skibene have installeret teknologi, der kan rense ballastvandet for de ubudne gæster, inden det lukkes ud.

Det er formålet med et lovforslag fra miljøminister Karen Ellemann, som baner vejen for, at Danmark kan tiltræde den internationale Ballastvandkonvention.

Dræbergobler, uldhåndskrabber, og knivmuslinger er blandt de mange organismer, der har taget turen som blinde passagerer fra fjerne landes flodmundinger, og nu breder sig i danske farvande, hvor de sætter den lokale biodiversitet under pres.

Skibe, der krydser landegrænser, skal derfor udstyres med renseanlæg, der ved hjælp af fx filtre, ultraviolet lys eller kemiske stoffer, kan fjerne muslingelarver, fiskeæg og alger, inden ballastvandet lukkes ud.

Der er talrige eksempler på planter og dyr, der er spredt vidt omkring til steder, hvor de breder sig umådeholdent på bekostning af de hjemmehørende dyr og planter. Enten fordi de ikke har nogen fjender, eller fordi de udkonkurrerer og overtager pladsen fra hjemmehørende arter.

• Dræbergopler fra Nordamerika har siden 2006 spredt sig i danske farvande, hvor de mistænkes for at kunne ødelægge store mængder fiskeæg og yngel.

• Butbladet sargassotang fra Japan fortrænger i Limfjorden den hjemmehørende blæretang.

• Sortmundet kutling, der oprindelig kommer fra Sortehavet, breder sig i danske farvande, efter at æg fra dens naturlige levesteder er spredt med ballastvand.

Læs flere eksempler på invasive arter på Naturstyrelsens hjemmeside .

Danmark tilslutter sig efter planen den internationale ballastvandkonvention i 2011. Reglerne vil herefter formentlig træde i kraft i 2012-2013. Tidspunktet afhænger af, hvornår 30 nationer med mindst 35 pct. af verdenshandelsflådens tonnage har ratificeret konventionen.

Ballastvand bruges bl.a. til at stabilisere skibe, så de ligger roligt i vandet i hårdt vejr, og når de ikke har last om bord. Regler om ballastvand udarbejdes af FN´s Søfartsorganisation IMO. Lovforslaget er en dansk udmøntning af IMO’s regler.

Yderligere oplysninger:
Ulrik Berggreen, cand. scient, Naturstyrelsen, Vandplanlægning og havmiljø, tlf.: 72 54 48 29, mail:
Morten Siersbæk, jurist, Naturstyrelsen, Vandplanlægning og havmiljø, tlf.: 72 54 48 18, mail:
Marie Andergren, pressemedarbejder i Miljøministeriets departement, tlf.: 72 54 60 60, mail: