Danske skove inviterer på gratis skitur

14-12-2012

Flere og flere skove landet over tilbyder 1.-klasses præparerede løjper til langrend på ski.

Flere og flere skove landet over tilbyder 1.-klasses præparerede løjper til langrend på ski. Mange steder hjælper lokale skiklubber med at gøre sporene klar til skifolket.

Halvvejs inde i den første vintermåned har der allerede været mange gode dage med frostsne og sublime muligheder for skiløb i Naturstyrelsens skove.

Det er i dag muligt at spænde skiene på i blandt andet Jægersborg Dyrehave i Nordsjælland, Blokhus Klitplantage i Vendsyssel og Klosterheden Klitplantage sydvest for Limfjorden.
Klik på videoen nedenfor og se, hvordan Københavns Skiklub lavede løjper i Gribskov torsdag morgen.


Godt glid. Der var perfekt skiføre og koldt og smukt i Gribskov i Nordsjælland, da Københavns Skiklub torsdag morgen lavede friske spor til skiløberne.


Her kan du se, hvor der er skispor i nærheden af dig:

Sjælland

  • Gribskov. 30 kilometer skiløjper.

Området har været i drift den sidste uges tid. Der er for tiden kun klassiske spor, men sendere på året forventer Naturstyrelsen, at der også bliver en længere rundløjpe med skøjtespor.
Københavns skiklub kører døgnet rundt og vedligeholder løjperne ved hjælp af snescooter.

  • Jægersborg Dyrehave. Dyrehaven: 10 kilometer skiløjper. Det er første år, at Københavns Skiklub laver løjper i Dyrehaven.

Læs mere om mulighederne for at stå på ski i Dyrehaven.

  • Hareskoven, Vestskove, Ravnsholt og Tokkekøb Hegn. 30-35 km langrendsspor på de eksisterende skovveje.
  • Rude Skov. 10 kilometer heraf 2,5 kilometer på lysløjpe etableret i et partnerskab med Holte Skiklub
  • Søllerød Naturpark. 8 kilometer.

Læs mere på Holte Skiklubs hjemmeside

Jylland

  • Rold Skov. 16 kilometer til både klassisk langrend og skøjteteknik i samarbejde med tre skiklubber og cirka 15 frivillige. Aften ski orienteringsløb torsdag d. 13/12 "Vedstedrunden" og de Åbne Rold Skov Skimesterskaber lørdag d. 15/12.
  • Skagen Klitplantage. 3 kilometer med start og slut ved den tilsandede kirke. Der har netop været premiere på det nye spor.
  • Blokus Klitplantage. 3 kilometer.
  • Tårnby Klitplantage. 4 kilometer med start ved Købstedvej.
  • Bunken plantage ved Raabjerg Mile. 5 kilometer lavet af en lokal frivillig. Det udgår fra P-pladsen ved Bunken hus .
  • Spor ved Lunken Naturskole. Lille spor lavet i samarbejde med Brønderslev kommune. Det udgår fra Håndsbækvej i Jerslev.
  • Klosterheden. 11 kilometer præparerede pister.
  • Silkeborgskovene. 6 kilometer præparerede langrendsspor omkring golfbanen i Silkeborg.
  • Nordskoven.  Godt skiløb på højderyggen med bakker ned til nord og syd. Der er dog ikke præparerede spor.

Fyn

  • Sollerup Skov. 6 kilometer.