Få styr på kysten

14-02-2012

Få svar på, hvordan man forener øget turisme, sommerhuse og byudvikling med sårbare landskaber og natur i kystområderne.

Hvordan forener man øget turisme, sommerhuse og byudvikling med sårbare landskaber og natur i kystområderne?

Det kan man læse om i et nyt nummer af Apropos fra Naturstyrelsen, der giver inspiration til god planlægning og præsenterer de regler, der gælder på området. Læs her (pdf, 22 mb)

I publikationen kan man blandt andet læse om forskellen på strandbeskyttelseszonen og den tre kilometer brede kystnærhedszone.

- Der stilles særlige krav til planlægningen i kystnærhedszonen, men der er mange eksempler på velbegrundet og fornuftig planlægning giver mulighed for rimelige bebyggelser og anlæg i kystnærhedszonen, siger arkitekt David Trier Frederiksen, Naturstyrelsen.
Strandbeskyttelseszonen, der strækker sig fra havet og 300 meter ind i land, er mere restriktiv. Her kræver stort set alle ændringer en dispensation fra Naturstyrelsen.

Sarte og robuste landskaber
Forskellige landskaber reagerer forskelligt på nye bebyggelser. I et kuperet landskab ved fjorden i nærheden af større byer kan en ny bygning eller byudvikling for eksempel ofte relativ nemt glide ind i landskabet. Hvis det derimod er et fladt kystlandskab, kræver udbygning med nye former altid stor omhu og sans for detaljen, fremgår det af publikationen.

Apropos’et er en ekstrakt af den publikation, som By- og Landskabsstyrelsen udgav i 2010 som ”Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen – Eksempelsamling ”.
Fakta: Danmark har 7.300 kilometer kystlinje, der ikke blot er en af verdens længste i forhold til landets areal, men også er kendetegnet ved en mangfoldighed af kysttyper. Hovedparten af Danmarks byer og 40 procent af befolkningen bor der.