Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Naturen får stille- og friluftszoner

20-07-2012

Nye zoner skal sikre både rig natur og friluftsliv i statsskovene.

Nye zoner skal sikre både rig natur og friluftsliv i statsskovene.

Foto: Ole Akhøj
Naturzoner. Skovens nye zoner vil ikke kunne bemærkes af gæsterne. Det er udelukkende et planlægningsværktøj til friluftslivet. Foto: Ole Akhøj

Nogle vil gerne fræse gennem skovbunden på mountainbike med mudderet piskende til op over ørene.

Andre vil gerne nyde skovens ro og gå på jagt i skovbunden efter svampe, bær og andet godt.

Vi har vidt forskellige krav til, hvad skoven skal kunne, og hvordan vi ønsker at bruge den. Nu er Naturstyrelsen klar med en mere ensartet metode til at inddele skovens arealer på, så man sikrer både en rig natur og et godt friluftsliv.

- Vi har et stærkt stigende friluftsliv og ser hele tiden nye former for friluftsliv i skovene. Det øger risikoen for konflikter både mellem brugere og med naturen. Ved at planlægge med brug af zoner får vi er et redskab til mindske omfanget af konflikter, siger Bendt Egede Andersen, skovrider i Naturstyrelsen i Himmerland.

Usynlige zoner i skoven
Det nye princip kaldes zonering, og vil fremover danne ramme for Naturstyrelsens planlægning af indsatsen for friluftsliv i statsskovene. Zonerne er alene et planlægningsredskab, og besøgende vil hverken opleve hegn eller skilte mellem zonerne, ligesom man selvfølgelig fortsat frit vil kunne færdes i alle zonerne, som naturbeskyttelseslovens regler giver adgang til.

Der bliver tre typer zoner, som skal understøtte forskellige former for friluftsliv. I de kommende driftsplaner vil den nye inddeling med zoner indgå for første gang.

- Der er kommet flere brugere i skovene, og vi investerer langt flere penge i faciliteter end førhen. Men frem for at forsøge at have alle faciliteter alle steder, vil vi nu koncentrere os om gode velholdte faciliteter de rigtige steder, siger Bendt Egede Andersen.

Naturstyrelsens ’Zonering for friluftsliv’ går i otte ugers høring i dag, så foreninger, organisationer og andre interesserede kan kommentere planen.

Se høring her

De tre typer zoner er kort beskrevet her:

Stillezonen er der, hvor man kan få den stille naturoplevelse, og hvor publikum mange steder kan få oplevelsen af uberørt og ’vild’ natur. Der vil normalvis ikke færdes ret mange mennesker i området, og der vil heller ikke være nogen former for faciliteter som lejrpladser eller lignende. Stillezonerne er også fritaget fra organiserede arrangementer som orienteringsløb, cykelløb og militære øvelser. Til gengæld må man fortsat færdes frit både til fods og på cykel.

Facilitetszonen er der, hvor Naturstyrelsen prioriterer fremtidige større investeringer indenfor friluftsliv højt  såsom lejrpladser, naturbaser, shelters m.v. Zonen vil enten kunne understøtte enkelte aktiviteter i en zone, så ét sted er ideelt til ridning, mens et andet henvender sig mere til mountainbiking, eller der kan være flere aktiviteter i samme zone . En skov kan sagtens have flere zoner, så der er mange aktiviteter i samme skov. Facilitetszonen vil også være kendetegnet ved, at det skal være så nemt som muligt at komme dertil i såvel bil, bus, tog, på cykel som gående.

Friluftszonen er som udgangspunkt lige så egnet til friluftsliv som facilitetszonen, men er ikke prioriteret i forhold til større investeringer for friluftsliv  - idet der dog vil være stier og ruter. Friluftszonen vil i mange tilfælde også kunne virke som en bufferzone, som adskiller den mere benyttede Facilitetszone fra Stillezonerne. Publikum vil også her ofte kunne opleve at møde andre besøgende. Sandsynligheden for at opleve ro, stilhed og urørt natur kan ofte være moderat ligesom i Facilitetszonen.