Hederne er visnet efter kulde og tørke

10-06-2013

Kulde og tørke i marts har kvæstet lyngen. Tusinder af hektar hede er visnet.

Kulde og tørke i marts har kvæstet lyngen. Tusinder af hektar hede er visnet.


Vissen. Først lidt varme, så en masse kulde og tørke. Det er ikke livretter for lyngplanterne. Foto: Naturstyrelsen.

Lyngen på de danske heder er ikke grøn, som den burde. Tusinder af hektar hede er visnet og ser brun og livløs ud i hele landet.

Det triste syn skyldes det noget usædvanlige vejr, vi havde i vinter, hvor en mild periode i februar blev afløst af hård frost i marts.

Med det kolde vejr fulgte også tørke, som tog så hårdt på lyngplanterne, at de nu helt er visnet.

- Planterne var i slutningen af februar så småt ved at forberede sig på foråret og blev så mødt af en tør frostperiode, som udtørrede planterne i ekstrem grad. Alle steder, hvor der ikke lå sne i marts, er de brune og tydeligt mere brune jo længere væk fra kysten vi kommer , siger skovfoged Ole Knudsen fra Naturstyrelsen, der er ekspert i de danske heder.

Men heldigvis er planterne ikke helt døde. Ole Knudsen har kunnet konstatere, at der under det brune og døde spirer ny, grøn lyng frem.

- Det er heldigvis ikke så slemt, som det ser ud. Mange af de visne planter har nogle få levende skud, som nu sender friske skud frem. Vi skal regne med væsentlig færre blomster på lyngen, når den blomstrer i eftersommeren, det betyder mindre lynghonning og i områder med mange krondyr, vil de have mindre lyng af leve af i den kommende vinter. I 2014 vil situationen igen være normal, så vil planternes evne til at regenererer være slået helt igennem, siger Ole Knudsen.

Stort projekt skal redde hederne
I disse år gennemfører Naturstyrelsen et omfattende projekt, som med hjælp fra EU LIFE+ går ud på at pleje en række af de store, danske heder.

Ud over at redde store hedeområder fra tilgroning med græsser, så går plejen også ud på at brænde hederne af, så lyngen bliver tvunget til at forynge sig og dermed bliver stærkere. Og det virker.

- Det er tydeligt, at jo yngre lyngen er, des bedre klarer den en sådan stress-situation. Så heder, som inden for de senere år har været plejet ved afbrænding, slåning eller lignende, har klaret sig meget bedre end den gamle, uplejede hede med en stor andel af revling. Så midlet til at undgå lignende i fremtiden er helt klart, at vi skal intensivere plejen af hederne , siger skovfoged Ole Knudsen.

Naturstyrelsens hedeprojekt omfatter hederne i Randbøl, Harrild, St. Råbjerg, Lønborg, Skovbjerg bakkeø og heder på Klosterheden. Projektet løber til 2016 og koster i alt 30 millioner kroner. Heraf halvdelen fra EU

Yderligere oplysninger:
Skovfoged Ole Knudsen, Naturstyrelsen, tlf.: 7254 3530, e-mail: