Vandplaner tilrettet efter teknisk høring

21-06-2013

De netop udsendte vandplaner er blevet opdateret på baggrund af den tekniske forhøring.

De netop udsendte vandplaner er blevet opdateret på baggrund af den tekniske forhøring.

Foto: Colourbox
Tilrettet.
De netop udsendte vandplaner er blevet rettet til på baggrund af den tekniske forhøring. Foto: Colourbox.

Inden den aktuelle offentlige høring af de første danske vandplaner har planerne været udsendt i en teknisk forhøring.

Her har kommuner, regioner og statslige myndigheder kunne komme med rettelser og input til planerne, og Naturstyrelsen modtog i alt 582 synspunkter. De kom fra 11 statslige myndigheder, en region og 74 kommuner. Ni statslige myndigheder havde ingen bemærkninger.

Læs 'Vandplanerne er i høring'

Den tekniske forhøring har blandt andet givet mulighed for at samle op på de fysiske ændringer, der kan være sket ved vandløbene siden 2011.

- Kommunerne har løbende gjort opmærksom på, hvis forhold i vandløbene har ændret sig, Og i forhøringen har vi fået samlet op, siger kontorchef i Naturstyrelsen, Thomas Bruun Jessen.

Fysiske ændringer rettet
Som eksempler på oplysninger, der er ændret i planerne, kan nævnes, der står beskrevet en spærring i et vandløb, som er fjernet siden 2011, og så skal den naturligvis også fjernes fra vandplanerne.

Også renseanlæg, som ikke længere eksisterer, er blevet taget ud af planerne, og der er rettet småfejl på enkelte af kortene.

- Vi vil naturligvis gerne udsende nogle vandplaner, som ligner virkeligheden så meget som muligt. Men vi ved godt, at vandløbene ændrer sig. Vi har læst alle synspunkter igennem og rettet, og sådan en teknisk forhøring viser, at kommuner kender deres vandløb rigtig godt, siger Thomas Bruun Jessen.

I alt har cirka halvdelen af de 582 synspunkter givet anledning til rettelser i vandplanerne.

Se vandplanerne her