Nye skove skyder op i det danske landskab

23-05-2013

Stadigt mere af Danmarks areal skal være dækket af skov. Målet for antallet af nye grønne kvadratmeter er næsten i hus.

Regeringens mål for skovrejsning i 2012-2013 er, at der skal etableres 650 hektar ny bynær statsskov. Målet er nået, og Naturstyrelsen er klar til at plante flere skove.


Skovfred. Alle skal have mulighed for at trække stikket ud, køre i skoven og nyde stilheden. Foto: Colourbox. Forsidefoto: Lars Trier, Naturstyrelsen.

En gåtur under grønne trækroner uden biler og larm i nærheden er næsten en menneskeret. Og der er mange nye skove på vej.

Med finansloven i 2011 besluttede regeringen og Enhedslisten, at der er i løbet af 2012 og 2013 skulle etableres minimum 650 hektar ny skov til gavn for både borgere, grundvand og klimatilpasning.

Naturstyrelsen har nu gjort status på målsætningen og kan konstatere, at den næsten er opfyldt. Inden udgangen af 2013 vil der være afsat over 700 hektar til ny statsskov. Det svarer til  cirka 1400 fodboldbaner.

I alt har Naturstyrelsen samarbejdsaftaler med kommuner og vandværker om etablering af cirka 8000 hektar ny bynær statsskov i Danmark over de næste cirka 20 år.

Skov beskytter grundvandet
Det største grønne område, der skyder op nu, er Elmelund Skov på i alt 360 hektar ved Odense, som udover at være et rekreativt område til glæde for borgerne også beskytter grundvandet.

- I statsskovene bliver der ikke brugt sprøjtemidler og gødning, hvilket er en stor gevinst for grundvandet. Erstatter man marker med skov, får vi altså både beskyttet grundvandet, bedre muligheder for skovture, CO2-binding, mere natur samt tømmer, der kan bruges til bygninger og andre formål, forklarer forstfuldmægtig Lars Trier fra Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen samarbejder med kommuner og vandselskaber om at opkøbe landbrugsjord og marker, hvor man kan plante nye skove.

I projektet ved Odense er det for eksempel Vandcenter Syd, der betaler 50 procent af prisen for jorden, som kommunen og Naturstyrelsen i fællesskab har købt. Kommunen tilplanter de mest bynære arealer og driver dem, mens Naturstyrelsen etablerer statsskov på resten.

Skove er naturlig klimatilpasning
De sidste mange år har man især plantet nye bynære skove med fokus på friluftsliv og grundvandsbeskyttelse. Men det nye, våde vejr har givet de danske skove endnu en funktion.

- Vi ved, at skovrejsning også er en god måde at lave klimatilpasning på. En skovbund er som en fugtig badesvamp, der tilbageholder vand, når et stort skybrud rammer. På den måde kan man forebygge, at regnvandet oversvømmer den nærmeste lavtliggende by. Derimod vil et skybrud over en mark hurtigt lede meget vand til grøfter og vandløb med risiko for oversvømmelse. Og så er der den sidegevinst, at vandet i vandløbet også bliver renere til gavn for fisk og vandlevende dyr, siger Lars Trier.

Den store Vestskoven nord for Albertslund i København slog sine første rødder i 1967 og er først i dag - 46 år senere - ved at være en fuldvoksen skov med 15 meter høje træer. Det tager lang tid at anlægge en sund og velfungerende skov.