Den jyske hede brænder

07-03-2013

Naturstyrelsen sætter ild til heden flere steder i Jylland.

Naturstyrelsen sætter for tiden ild til heden flere steder i Jylland.


Hede flammer. Lyngens frø spirer ekstra godt efter brand. Foto: Naturstyrelsen.

Det er ingen katastrofe, når Naturstyrelsen sætter store lyngområder på blandt andet Randbøl Hede og Læsø i flammer. Tværtimod baner ilden vejen for en bedre natur. Uden ild ville heden gro til i græs og krat.

- Ilden sender blåtop, bølget bunke andre stride græsser op i røg, så der i stedet bliver plads til, at lyngen kan brede sig igen. Uden ild vil den blomstrende lynghede med tyttebær, revling og andre dværgbuske være i risikozonen for at forsvinde, fortæller naturvejleder Helle Thuesen fra Naturstyrelsen i Trekantsområdet.

Lyngen har også stor værdi for rådyr, krondyr og om mange insekter som for eksempel bier, der laver lynghonning.

Skal brændes tre gange
På Randbøl Hede prøver man for første gang at brænde heden flere år i træk. Een gang er nemlig ikke nok til at få bugt med græsserne, der i dag næsten helt har overtaget heden.

- Blåtoppen kommer igen, fordi den førte afbrænding frigiver næringsstoffer, der giver vækstkraft, så græsset kan spire igen. Først når græsset bliver brændt flere år i træk, bliver det udpint og dør, forklarer Helle Thuesen.

Afbrændingen af Randbøl Hede er en del af et naturplejeprojekt, der omfatter en lang række heder i Jylland. Projektet støttes af EU's Life Fond. Hedeafbrænding finder for tiden også sted på Lyngbo Hede og Lønborg Hede syd for Ringkøbing, på Læsø og Fanø.
Lyng trives med ild
I modsætning til græsset kan lyngen fint klare brand. Lyngplanter sætter hvert år tusindvis af frø, der kan ligge i jorden i årevis og vente på gunstige forhold, som for eksempel lige efter en brand. Varmen fra ilden får frøene til at spire, og heden bliver lysegrøn af nye, friske lyngplanter.

Ilden er under kontrol
Selvom det ser voldsomt ud, tager Naturstyrelsen altid meget hensyn til sikkerheden. Der brændes altid kun mindre felter hede af gangen og først efter, at der er lavet små brandbælter rundt om. Vejret spiller også ind, fortæller skovfoged Ole Knudsen fra Naturstyrelsen i Blåvandshuk:

- Vi har lige haft en periode med frostklare nætter og stille tørt vejr om dagen. Det er meget fint vejr til hedeafbrænding. Hvis det lufter for meget kan vi ikke styre ilden, og det må selvfølgelig heller ikke regne.

Af hensyn til dyrelivet brænder Naturstyrelsen ikke hede efter 1. april.

Film om hedeafbrænding i Rebild Bakker

Se en kort film om, hvordan det foregår, når Naturstyrelsen sætter ild til heden.