Flere danske fuglearter er i fremgang

30-04-2014

Naturstyrelsens afrapportering til EU om fuglelivet viser, at det overordnet set går fremad for store dele af fuglelivet.

Fugleliv. Tranen er blandt de fugle, der er i stor fremgang i Danmark. Foto: Colourbox.

Over hele landet er fuglene godt i gang med kurtisering, redebygning og parring. Og ifølge Naturstyrelsens indberetning til EU-kommissionen, så ser fuglelivet i Danmark ud til at være i bedring på flere områder set i forhold til de nationale undersøgelser, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) lavede i 1970'erne og 1990'erne.

En af Naturstyrelsens biologer, Lars Dinesen, er forsigtig optimistisk, da flere ynglefugle og vinterfugle er i fremgang:

-Størstedelen af vinterfugle som blisgås og lille skallesluger oplever i disse år en stabil eller endog positiv bestandsudvikling, mens knapt to tredjedele af ynglefugle som ravn og vandrefalk er stabil eller i fremgang. Det er rigtig positivt, men det betyder selvfølgelig ikke, at arbejdet med at forbedre forholdene for fuglelivet skal stagnere. Vi skal fortsat have fokus på blandt andet at sikre, at også engfugle har gode levesteder i Danmark, og det gør vi også løbende med blandt andet vores Natura 2000-planer, forstyrrelsesfri reservater og via jagtloven, siger Lars Dinesen.

Helt præcist viser udviklingen for ynglefugle de sidste 30 år, at 40 procent har haft en positiv bestandsudvikling, for 19 procent er udviklingen stabil, og ifølge afrapporteringen er 38 procent af de cirka 190 danske ynglefugle i tilbagegang.

Læs indrapporteringen til EU (database, eksternt link) 

Rovfugle vender tilbage

Afrapporteringen viser, at flere store rovfugle, som har været udryddet i Danmark er på vej tilbage til den danske natur.

-Havørn, kongeørn, fiskeørn og rød glente er nogle af de rovfugle, som vi kan se er genindvandret og i fremgang. Det er glædeligt, for det er en stor oplevelse at se disse store rovfugle i naturen, siger Lars Dinesen.

Siden 1980’erne er flere arter udovover rovfuglene genindvandret til Danmark, og både skestork og trane er begyndt at yngle på dansk jord igen.

-Det er absolut spændende at se, hvordan flere arter, som havde opgivet at yngle i Danmark, nu er vendt tilbage. Vi ser både skestorke og traner, der foruden rovfuglene er begyndt at yngle her i landet, og det er glædeligt, når arter helt af sig selv vender tilbage til egnede levesteder og etablerer en ynglebestand, siger Lars Dinesen.

Eng- og kystfugle har det stadig svært

De sidste 12 år er der en række arter, der ikke har oplevet fremgang.

Det er blandt andre fugle, der lever i eng-, mose- eller kystområder såsom vibe, dobbeltbekkasin, rødben, sortterne, klyde, terner og så flere af de spurvefugle, der trækker til Afrika, som for eksempel gulbug og broget fluesnapper.

Mange af trækfuglenes levesteder i Afrika bliver i disse år forringet, og det kan have betydning for bestandenes størrelse i Nordeuropa. 

-Når flere af engens fugle går tilbage, så kan det hænge sammen med, at der er for få naturlige levesteder. På statens arealer som eksempelvis Læsø gør vi derfor meget for at genskabe og pleje engarealer, siger biolog Lars Dinesen.

Ifølge rapporten tegner der sig fremgang for 23 procent af ynglefuglene de sidste 12 år, mens bestandsudviklingen er negativ for 33 procent af fuglene og stabil for 41 procent af fuglene.

Gæs og ænder i fremgang

For langt hovedparten af vinterfuglene, det vil sige 84 procent af arterne, er bestanden vurderet stabil, fluktuerende eller i fremgang - cirka en tredjedel af disse udviser direkte fremgang. I den seneste 12-års periode i rapporteringen fra 1999 til 2011 er fremgangen endnu tydeligere, og 89 procent af arterne er vurderet med en bestand, der er stabil, fluktuerende eller i fremgang.

Det er blandt andet en række gæs og ænder, der udviser fremgang. Kun 8 procent af vinterfuglene udviser tilbagegang mellem 1999 og 2011.

Den danske afrapportering til EU-kommissionen om fuglelivet, som laves hvert sjette år, blev indsendt i slutningen af marts i år. Afrapporteringen sker som følge af implementeringen af EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv.

Det er DOF, DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, og med Naturstyrelsen som ansvarlig myndighed, der har stået for udarbejdelsen af den danske afrapportering.