Ny arkitekturpolitik med mennesker i centrum

27-02-2014

Miljøministeren lancerede sammen med kulturminister Marianne Jelved i dag regeringens nye arkitekturpolitik.

Øjenhøjde. Et af målene med den nye arkitekturpolitik er, at børn, unge og voksne får bedre mulighed for at opleve arkitekturen. Her er det Nørrebrohallen i København.

Regeringen lancerede i dag sin nye arkitekturpolitik. Den sætter blandt andet fokus på tidlig involvering af borgerne, når der skal ske ændringer i deres lokalområde. Målet med arkitekturpolitikken skal være at skabe bygninger, byrum og byer, som det er rart for danskerne at leve i og med.

Arkitekturpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem Kulturministeriet og en lang række ministerier, herunder ikke mindst Miljøministeriet, hvor Naturstyrelsen har bidraget i forhold til by- og landskabsarkitektur.

Kulturminister Marianne Jelved sagde ved lanceringen:

- Vi skal bygge for mennesker. Vi skal skabe byer og steder, hvor det er godt at være, hvor vi kan møde hinanden i stimulerende omgivelser, og hvor bygningerne samtidig er en del af løsningen på udfordringer inden for blandt andet vækst, energi og fraflytning. Samtidig skal vi give børn og unge mulighed for at forstå arkitekturens muligheder endnu bedre, hvis fx deres skole skal bygges om i forbindelse med den nye skolereform. Derfor udvikler vi, blandt meget andet, nye undervisningstilbud, som skærper børn og unges arkitektoniske forståelse og appetit på inddragelse i arkitekturen.

Miljøminister Kirsten Brosbøl sagde:

- I de kommende årtier vil stadig flere mennesker søge mod byerne. Det stiller store krav til den måde, vi indretter os på, for flere mennesker samlet på få steder betyder mere støj, trængsel og luftforurening. Derfor skal vi allerede nu have fokus på bæredygtighed i vores arkitekturpolitik, så vi tager hånd om de udfordringer, der vil komme i forbindelse med et højere ressourceforbrug, større mængder affald og klimaforandringer. De udfordringer skal vi løse i tæt samarbejde med borgerne, erhvervslivet og kommunerne, for borgerviljen og lysten til at medvirke til forandring er i høj grad til stede.

Arkitekturpolitikkens indsatsområder skal være:

1. Børn, unge og voksne får bedre mulighed for at møde arkitekturen med en række nye undervisnings- og formidlingstilbud, der er tilpasset nye medier og platforme, og som kobles til Fælles Mål og folkeskolereformen.

2. Kommunerne tilbydes en række faciliteter og rådgivning til at udvikle deres egne, lokale arkitekturpolitikker. Der lægges vægt på, hvordan en arkitekturpolitik i kommunerne kan bidrage til at håndtere de udfordringer, som kommunerne står over for med hensyn til at tiltrække borgere og modvirke social ubalance, samt med at der opstår udsatte boligområder.

3. Regeringen vil sætte fokus på arkitektur og bæredygtighed – miljømæssigt, socialt og kulturelt – ved blandt andet at udvikle en strategi for bæredygtig byplanlægning og sætte en lang række eksempelprojekter i gang, der viser, hvordan arkitekturen kan styrke bæredygtigheden i hele landet.

4. Regeringen sætter fokus på arkitekturens værdiskabelse og på arkitektonisk kvalitet og totaløkonomien i bygge- og anlægsprojekterne. Der sættes ligeledes fokus på eksport og international markedsføring af dansk arkitektur.

For at sikre en bredt forankret opfølgning på indsatserne nedsætter regeringen en tværministeriel embedsmandsgruppe, der fremover skal koordinere statens arkitekturpolitiske indsatser i dialog med aktørerne på arkitekturområdet.

Man kan læse mere på Kulturministeriets hjemmeside, hvor man også kan se introduktionsvideoen "Ny arkitekturpolitik - mennesker i centrum".