Ny rekord for nst.dk

24-01-2014

En million flere besøgende på 2 år, viser ny statistik.

Naturinteresse. Der er flere, der klikker sig ind på Naturstyrelsens hjemmeside. Foto: Ole Akhøj.

Besøgstallet på Naturstyrelsens hjemmeside fortsætter med at stige.

Antallet af såkaldte unikke besøgende er på et år steget med 17 procent - fra 1.924.000 i 2012 til 2.251.000 i 2013.

Det betyder, at antallet af besøgende er steget med næsten præcist en million, siden Naturstyrelsen blev dannet for to år siden som en fusion af Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen.

Tilsvarende er antallet af sidevisninger steget. Fra 10.944.000 i 2012 til 12.482.000 i 2013. En stigning på 14 procent.

Ud-i-Naturen er steget 

Også besøgstallet på Ud-i-Naturen-kortet er steget.

Fra 229.000 i 2012 til 258.000 i 2013. Det er en stigning på 12 procent. Det ventes at stige yderligere i 2014, når effekten af de mange nye tiltag på kortet slår igennem fuldt og helt hos borgerne.

Flest besøgende havde nst.dk i juli måned, hvilket er noget helt nyt. Det plejer at være marts, når jagttegn skal fornyes.
Men i år var lanceringen af digitale naturguider og en ny version af Ud-i-Naturen-kortet årsag til et meget voldsomt besøgstal midt i sommerferien.

Årets mest læste nyhed på nst.dk blev i øvrigt:

Bodil var værre end oktoberstormen