’Flink af natur’ skudt i gang i Geel Skov

19-05-2014

Et blåt gevir blev i dag afsløret som billede på god opførsel i en ny kampagne i naturen.

Klip. Naturstyrelsens direktør Hanne Kristensen indvier det nye mountainbikespor i Geel Skov. Foto: Lars Møller.

 
- Heldigvis er vi alle flinke af natur.

Sådan indledte direktør i Naturstyrelsen, Hanne Kristensen, sin tale, da en kampagne mellem Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund og Miljøministeriet blev indledt i Geel Skov nord for København i dag.

Kampagnen skal minde skovens gæster om, at der skal være plads til alle, og at man skal vise hensyn, uanset om man er hundelufter, motinonsløber, fuglekigger, mountainbiker eller noget helt femte.

Læs pressemeddelelsen "Flinke gæster giver bedre naturoplevelser"

Blåt gevir - vis hensyn!

For at huske folk på den gode opførsel og det gode humør bliver kampganens logo - et blåt gevir - malet på brændestabler, træstubbe og lignende rundt omkring i flere af Miljøministeriets skove.

Kampagnen Flink af natur fortsætter resten af året ved forskellige arrangementer - også ved mountainbikestævner - i hele landet.

Se video fra kampagneåbningen og indvielsen af et nyt mountainbikespor i Geel Skov her: