Naturstyrelsen rydder op i bekendtgørelserne

22-12-2015

Det skal være nemmere at finde rundt i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning. Derfor skriver Naturstyrelsen nye ændringslove og bekendtgørelser sammen med allerede eksisterende love og bekendtgørelser, så man fremadrettet kun skal læse et sted.

Oprydningen ændrer ikke på reglerne i de berørte love- og bekendtgørelser – de gælder stadig. I stedet nedbringer oprydningen det samlede antal af bekendtgørelser.

Opdaterede bekendtgørelser vil løbende blive offentliggjort på Naturstyrelsens hjemmeside, efterhånden som oprydningen skrider fremad. Af hjemmesiden fremgår nu de 18 første opdaterede lovbekendtgørelser, som kan tilgås via nedenstående link.

Se Naturstyrelsens seneste offentliggjorte opdaterede bekendtgørelser