Få gratis guide til naturen

09-07-2015

Naturstyrelsen tilbyder nu 170 gratis guider til de væsentligste danske naturområder.

undefined


Går turen rundt i Danmark i år? 

Så tag et kig i Naturstyrelsens guider til i alt 170 danske skov- og naturområder. Guiderne dækker alle væsentlige skov- og naturområder, som forvaltes af Miljø- og Fødevareministeriet.

Guiderne fortæller de gode historier om naturen – i naturen, for man kan også læse det hele på mobiltelefonen, mens man er i naturen (hvis der altså er mobildækning). Der følger et kort med til hvert område, som man kan printe hjemmefra eller snuppe fra standere ude i naturen.

Målet med guiderne er at få flere danskere ud i naturen og give alle en større oplevelse, mens de er der. Stedets historier skal gøre besøget mere interessant, ligesom en storbyferie bliver sjovere med en god guidebog i hånden. Alle guiderne er skrevet af erfarne rejsejournalister og rejsebogsforfattere med et væld af billeder fra professionelle fotografer.

Guiderne har alle de oplysninger, som rejsebøger har: Seværdigheder, kulturhistorie, dyreliv, historie, aktiviteter, men også masser af praktiske oplysninger om borde, bænke, toiletter og parkeringsmuligheder.

Det nye digitale guidesystem sikrer, at informationerne altid er opdaterede, fordi eventuelle ændringer rettes centralt.

Se alle guiderne fordelt på et kort