Anemonen er sprunget ud

09-03-2015

Årets første anemone er tidligt på den, men sætter ikke rekord.

1920anemoneIMG_3157.jpg
Forårsbebuder. Bankehave Skov har fået en ny attraktion. Foto: Naturstyrelsen.

Årets – angiveligt - første anemone sprang ud i Bankehave Skov i går på nordsiden af Vejle Fjord.

- Anemonen vokser på en solbeskinnet plet under en hasselbusk. Da jeg fotograferede anenomen på søndagsturen, var blomsten ikke helt åben. Men med alt det solskin er jeg sikker på, at den nu er foldet helt ud, siger skovfoged Asger Thyge Petersen fra Naturstyrelen.

Anemonen i Bankehave Skov er tidligt på den. Normalt begynder anemonerne først at springe ud i midten af marts og frem til starten af april. Anemonerekorden i området er 20. februar og er fra 2008.

Hvis man vil på jagt efter de første anemoner, skal man holde øje med lune pletter, hvor der er læ for vinden og masser af sol.

Læs mere om anemoner