Mystisk slim vidner om drab i naturen

25-03-2015

Rundt omkring i landet er der lige nu chance for at støde på mærkelige slimklatter i skovbunden.

stjernesnot4_aaseflenstedIMG_1141.jpg
Blævrende. Netop nu er det højsæson for det mærkelige stjernesnot. Foto: Åse Flensted.

Netop nu i det tidlige forår kan man på skovturen støde på vandmandslignende klatter ude i naturen. Men hvad er det geléagtige slim i skovbunden, og hvordan er det havnet der?

Naturstyrelsens naturvejleder Marie Roland fra Naturstyrelsen i Storstrøm har en forklaring på slimklatternes oprindelse: 

- Da jeg for nylig stødte på slimet, troede jeg først, der var tale om en blævresvamp. Men forklaringen er langt mere dramatisk. Slimet er i virkeligheden det fældende bevis på, at der er foregået et drab i skovbunden, og vi kender både gerningsmand og offer, fortæller naturvejlederen og fortsætter:

- Det geléagtige stjernesnot opstår, når rovfugle som musvåger eller spurvehøge fortærer en drægtig frø og efterfølgende gylper frøens æggeleder og æg op.

I marts måned er frøerne byttedyr for musvåger og andre rovfugle. Frøerne er lige kommet frem af vinterdvalen, og i det kølige vejr bevæger de sig langsomt og er derfor nemme byttedyr. Frøer er et godt måltid, men rovfuglen ved instinktivt at den skal undgå æg og æggeleder.

- Æggene er omgivet af et slimlag, der svulmer op og beskytter ægget, når det bliver lagt i vandet. Men det samme sker, hvis ægget kommer ned i maven på en rovfugl. Så inden det sker, og rovfuglen måske får mavepine, gylper rovfuglen æggelederen op igen. Og så er det, at man kan finde det som stjernesnot i skovbunden, fortæller Marie Roland.

Frøer, der klarer turen fra vinterhiet - nedgravet i mudder eller liggende under en træstub - ud til vandhullet, er lige nu i fuld gang med at lægge æg i vandet. Og om en måneds tid vil vandhullerne pible af haletudser.  

Læs om frøer og tudser i artsleksikonet