Så er der bøgeblade i statsskovene

12-04-2016

Nu er bøgen sprunget ud i Årup Skov i Aabenraa.

undefined
Først. Årets første bøg i statsskovene er sprunget ud. Foto: Naturstyrelsen.

Bøgen er sprunget ud – nu også i statsskovene. Det er sket i Årup Skov i Aabenraa (gå efter de sydvendte skrænter nær Karpedammen). Disse bøgetræer er altid blandt de første udspringere i Danmark. 

Naturskoleleder Trine Sørensen fra Naturstyrelsen i Sønderjylland regner med, at bladene allerede har foldet sig ud omkring fredag 8. april.

Strenge krav skal i virkeligheden opfyldes, før der er tale om et ”rigtigt” udspring. Bladene skal være større end en to-krone, og der skal være blade på adskillige grene et stykke over jordhøjde. Det lever bøgen nu op til - i hvert fald i Aabenraa.

Læs mere om bøgen i artsleksikonet