Jægerne er blevet bedre til gåsejagt

17-05-2016

Trods øget jagt på kortnæbbede gæs, så er antallet af anskydninger, hvor gæs rammes, men ikke nedlægges, forholdsvis konstant.

undefined
Gåsefangst. Vilde gæs fanges med net før de røntgenfotograferes. Foto: DCE.

Jægerne er blevet bedre til at ramme plet, når de går på gåsejagt.

Antallet af nedlagte kortnæbbede gæs slog sidste år rekord. Men trods øget jagt er der ikke sket en stigning i antallet af såkaldte anskydninger, hvor gæs ikke nedlægges af skud, men blot såres, for derefter at flyve rundt med hagl i kroppen. Det viser en ny undersøgelse, som DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet har lavet for Naturstyrelsen.

I alt 350 kortnæbbede gæs blev i forbindelse med undersøgelsen indfanget og røntgenfotograferet for at fastslå, hvor mange fugle, der har hagl i kroppen.

 - Jægerne er blevet bedre til gåsejagt og især til at vente med at skyde, indtil gæssene er på sikkert skudhold. Tidligere blev der ofte skudt i situationer, hvor gæssene var for langt væk, og det førte tit til flere anskydninger, siger skovfoged Henrik Lykke Sørensen fra Naturstyrelsen i Blåvandshuk.

Ved optællingen havde fire procent af de unge fugle, der kun har oplevet én jagtsæson, hagl i kroppen. I 2015 var det samme tal seks procent. Tilsvarende havde 17 procent af de ældre fugle hagl i kroppen i år, mens tallet i 2015 var 19 procent.

Sammenligner man antallet af anskudte gæs i år med 1990’erne, er der sket en markant forbedring. Dengang havde i alt 25 procent af unge kortnæbbede gæs hagl i kroppen, mens 36 procent af de ældre gæs havde hagl i kroppen. Siden er der gennemført flere kampagner for at undgå anskydning af gæs og vildt.

I 2015 blev jagtprøven desuden ændret, og der stilles i dag større krav til jægeres evne til at bedømme afstanden til vildtet, så færre dyr må leve med hagl i kroppen.  

Læs DCE's rapport her

Læs, hvordan man undgår anskydninger

Læs mere om kortnæbbet gås i artsleksikonet