Er du tilfreds med vores digitale tilbud?

30-11-2016

Fortæl os, hvad du synes om det digitale friluftskort ’Ud i naturen’ og vores hjemmeside. Så er du med til at udvikle Naturstyrelsens digitale tilbud.

Bruger du friluftskortet ’Ud i naturen’ til at finde vandrestier eller hundeskove? Eller tjekker du vores hjemmeside ud, inden skovturen? Så vil vi rigtig gerne høre din mening, så vi kan udvikle Naturstyrelsens digitale tilbud.

Hjælp os ved at udfylde dette spørgeskema senest fredag den 9. december: https://lto.typeform.com/to/Ak1Miw

Naturstyrelsens digitale tilbud

På Naturstyrelsens hjemmeside finder du 150 digitale naturguider til danske naturperler. Her finder du også tips til, hvor du kan overnatte i naturen, opskrifter i vores naturkogebog og information om de mange naturprojekter, Naturstyrelsen er med til at gennemføre.

Udinaturen-kortet samler tilbud ude i den danske natur. Her kan du finde friluftstilbud som vandrestier, lejrpladser og mountainbikespor over hele landet. Alle kan oprette sig som bidragsyder og lægge nye tilbud på.

Gå til Ud i naturen-kortet