Kom i julestemning i naturen

25-11-2016

Naturstyrelsen holder masser af julearrangementer i tiden op til jul. Find alle arrangementerne her.

Lokale handlende sælger juletræer ved flere af julearrangementerne. Foto: Naturstyrelsen.

Tag med Naturstyrelsens naturvejleder i skoven og find gran, kogler og mos til dekoration. Få varmen ved bålet med æbleskiver og kakao, eller vær kreativ og snit dine egne nisser af grene fra skoven. Det er blot nogle, af de mange juletilbud i de skove og naturområder, som Naturstyrelsen forvalter.

- I naturen kan man komme i en dejlig julestemning. Der er fuld fart på julen i byerne, men i naturen kan man få pulsen ned, være kreativ og fordybe sig. Og julepynt fra naturen er ofte det smukkeste, siger naturvejleder Jan Kjærgaard fra Naturstyrelsen i Søhøjlandet.

Her er julearrangementerne, som man også finder i kalenderen på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk:

26. november. Juletur på Naturcenter Vestamager v. København: Lav din egen juledekoration, snit nisser eller rul lys af bivoks. http://udinaturen.dk/arrangement/Naturens-dag/17909

27. november. Aarup Skov v. Aabenraa: Jul på Skovlyst Naturskole. Saml ind til juledekorationer. Juletur for hele familien med varm kakao og gløgg. http://udinaturen.dk/arrangement/Naturens-dag/16690

27. november. Skørping: Saml ind til juledekorationer. Juletur for hele familien. http://udinaturen.dk/arrangement/Naturens-dag/16802

3. december. Skagen Klitplantage. Nissekomsammen ved Den Tilsandede Kirke. Mød nisser, ræv og et ægte nisseorkester i skoven. Kakao, æbleskiver og julemusik i det gamle kirketårn. http://udinaturen.dk/arrangement/Naturens-dag/16953

4. december. Jul på Herstedhøje ved København: Snit nisser af træ på nisseværkstedet, smag bål-julemad og køb et juletræ med hjem fra Vestskoven.

11. december og 12. december. Julehygge på Eghjorten i Gribskov, Nordsjælland. Juleværksted med gløgg, æbleskiver og kakao. Hvis du vil fæld et økologisk juletræ, koster det 300 kr. stykket. http://udinaturen.dk/arrangement/Naturens-dag/16226

11. december: Jul på Nørskovgaard ved Haderslev i samarbejde med lokale kræmmere og Hammelev Spejderne http://udinaturen.dk/arrangement/Naturens-dag/17842

18. december. Trekantsområdet ved Horsens: Julemarked på Tønballe Naturcenter. 

18. december. Julekomsammen med bålmad og nissejagt på Klostermølle ved Ry. http://udinaturen.dk/arrangement/Naturens-dag/15857