Skov og skovlandskaber

Skovareal og antal skovejendomme fordelt på ejerskab

Skov areal (ha)                  Skovejendomme(antal)

1990

2000

2008

1990

2000

Naturstyrelsen

114.000

113.000

114.000

28

26

Andre offentligt ejede

26.000

25.000

33.000

316

305

Privatejede

202.000

224.000

383.000

-

-

Selskaber mv.

104.000

124.000

-

-

-

Fond eller stiftelse

-

-

22.000

-

-

Ukendt

-

-

19.000

-

-

I alt

446.000

486.000

571.000

20.563

26.548

Kilde: Skove og plantager 1990, 2000 og 2008. Opgørelserne 1990 og 2000 er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, mens 2008 opgørelser er baseret på prøveflader lagt ud over hele landet.

Træartsfordeling

Skovene i alt (ha)*                         Naturstyrelsen (ha)**

1990

2000

2008

1990

2000

2010

Bøg

72.000

80.000

74.000

16.000

18.000

20.000

Eg

30.000

43.000

55.000

8.000

13.000

15.000

Ask

10.000

13.000

20.000

1.000

1.000

1.000

Ær

8.000

9.000

20.000

1.000

1.000

1.000

Andet løvtræ

23.000

30.000

82.000

4.000

4.000

5.000

Løvtræ i alt

143.000

174.000

250.000

 

30.000

37.000

42.000

32%

36%

44%

28%

33%

37%

Rødgran

135.000

132.000

98.000

29.000

27.000

23.000

Sitkagran

35.000

34.000

35.000

12.000

11.000

10.000

Nobilis

7.000

12.000

12.000

1.000

1.000

1.000

Nordmandsgran

12.000

28.000

26.000

2.000

2.000

1.000

Andet Nåletræ

79.000

87.000

124.000

30.000

31.000

30.000

Nåletræ i alt

268.900

294.000

294.000

 

74.000

72.000

66.000

60%

60%

51%

69%

64%

59%

Bevokset i alt

411.000

468.000

543.000

 

104.000

109.000

108.000

91%

96%

95%

96%

97%

96%

Hjælpe arealer og ubevokset

34.000

18.000

27.000

4.000

4.000

5.000

8%

4%

5%

4%

3%

4%

Total

445.000

486.000

571.000

 

108.000

113.000

113.000

100%

100%

100%

100%

100%

100%

* Kilde: Skove og plantager 1990, 2000 og 2008.

** Kilde: Naturstyrelsens centrale arealregister.

Tilvækst, hugst og forbrug af træ i Danmark

1990 2000 2006

Tilvækst**

11 m 3 /ha

4.552.000 m 3 *

11  m 3 /ha

5.176.000 m 3 *

10 m 3 /ha

5.454.000 m 3*

Hugst**

5,9 m 3 /ha

2.463.000 m 3*

3,9 m 3 /ha

1.830.000 m 3*

4,4 m 3 /ha

2.349.000 m 3*

Import

-

2.855.341 m 3 *

-

6.459.341 m 3 *

-

Eksport

-

1.841.382 m 3 *

-

2.787.087 m 3*

-

Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og 2000, Danmarks Statistik.

* Tallene summer fra hele Danmark

** Tilvækst og hugst er opgjort som gennemsnit over 10 år. Hugsten i 1990 indeholder således træ fra stormfaldet i 1981.

Hugst (1000 m 3 fastmasse) og salgsværdi (mio. kr.)

 

2005

2007

2009

SNS

Alle skove

SNS

Alle skove

SNS

Alle skove

Bøg

47

224

52

231

59

246,5

Eg

14

70

11

64

7

47,5

Andet løvtræ

16

116

7

117

10

113,1

Nåletræ

607

2.500

538

2.125

475

1860,8

Hugst i alt

683

2.934

608

2.567

552

2417,9

Salgsværdi (mio kr.)

132

188

163

-

Kilde: Naturstyrelsen (PROTEUS/SNAB). Statistiske efterretninger 2010: 14

Produktion af juletræer og pyntegrønt

2005

 

2007

 

 

2009

 

SNS

 

Alle skove

SNS

 

Alle skove

SNS

 

Alle skove**

Juletræer (1.000 stk)

62

9.800*

69

10.000*

29

9.300*

Klip (1.000 tons)

1,3

35

1,1

35*

0,7

36,7

Salgsværdi juletræ/pynt (mio. kr.)

10,6

1.300

9,6

1.400

5,2

1.300

Kilde: Dansk Juletræsdyrkerforening 2001 ff. SNAP og LEC, Naturstyrelsens handelsdatabase.

*Der findes ikke egentlig statistik for den indenlandske afsætning, som derfor bygger på et skøn - ca. 1,5 mio. juletræer og 20.000 tons klip om året.

**Foreløbige tal.

Areal og bevillinger til statslig og privat skovrejsning

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Areal erhvervet til statslig skovrejsning i ha*

126

225

187

98

300

170

121

365

242

200

Tilsagn til privat skovrejsning med tilskud (stat og EU) i ha**

1.764

1.288

1.497

1.534

463

2.454

3.061

0

3.391

1.097

Realiseret skovrejsning i ha

1.233

1.244

1.054

1.082

823

533

1.435

2.136

926

1.079

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Statslig skovrejsning (incl. jorderhverelse) mio kr. ***

18,1

34,9

24,5

33,3

46,3

31,4

21,9

65,7

56,4

61,6

Privat skovrejsning med tilskud (stat og EU) mio kr.****

129

-

113

67,2

19

87

108

0

77,8

27,9

kilde: Naturforvaltning gennem 10 år/1989-1999. Interne opgørelser i Skov og Naturstyrelsen.

* Tilplantning strækker sig over flere år.

** Meddelte tilsagn det enkelte år.

*** Tallene for 2005-09 er bruttobevillinger. Herfra skal trækkes diverse indtægter, f.eks. medfinansiering fra vandværker til jordkøb, salg af huse og salg af overskudsarealer. Disse udgør over årene ca. 50 % af bruttobevillingen.

**** Tallet er et bruttobeløb.

Nøgletal for skovrejsning

Naturstyrelsen

Privat skovrejsning

(med tilskud)

Træartsfordeling (løv/nål) i perioden 1989 - 2000 (%)

69/31

98/6

Gamle skovegne (øst)

85/15

-

Gamle skovegne (vest)

78/22

-

Hedeskov

57/43

-

Klitskov

47/53

-

Igangværende/realiserede projekter 1997/2009

56*

2110

Igangværende/realiserede projekter (jylland/Fyn/Øerne)

26/5/25

80/5/15

Igangværende/realiserede projekters gns. størrelse (1997/2009)

373 ha**

5 ha

Kilde: TILSKOV, Naturstyrelsens tilskudsbehandlingsystem.

* tallet er fra 1997/2008.

**opgjort som indsatsområder for statslig skovrejsning.

Naturskovsstrategien

Arealer med urørt skov og naturvenlige driftsformer (status Primo 2001). Alle tal i ha.

Private skove

SNS

I alt

Urørt

2.030*

4.260

6290

Plukhugst

3.050*

4.480

7530

Græsning

1.070*

1.890

2960

Stævning

175**

150

325

Egekrat (varig beskyttelse med naturnær drift)

2.629**

620

3249

Andet

70*

-

70

Kilde: Naturstyrelsens centrale arealregister 2010

*kilde: Naturstyrelsens tilskudssystem TILSKOV 2001

**Kilde: Naturstyrelsens tilskudssystem TILSKOV 2009

Forbrug af pesticider på Naturstyrelsens arealer

Det er Naturstyrelsens målsætning, at udfase brugen af plantebeskyttelsesmidler på styrelsens arealer. Naturstyrelsens arealer har siden 1996 arbejdet på at nå dette mål og har i perioden reduceret forbruget markant. I 2007 blev en aftale vedr. afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler imellem Miljøministeriet, Danske Regioner og KL fornyet. I nedenstående tabel ses, at Naturstyrelsen forsat lever op til målsætningen i aftalen om at reducere forbruget af pesticider på offentlige arealer. Fra og med 2003 er plantebeskyttelsesmidler hovedsagligt blevet benyttet til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, hvor andre bekæmpelsesmetoder er utilstrækkelige.

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

Kg. virksomt stof

3.482

1.356

863

360

29

18

21

17

Kilde: Naturstyrelsens årsrapport 2009. Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelsstatistik 2001.

Forbrug af handelsgødning på Naturstyrelsens arealer

Naturstyrelsens gødningsstrategi for skovarealer m.m trådte i kraft 1. januar 1999. Det overordnede mål er en generel begrænsning i forbruget af kvælstofgødning på skovarealerne. Kvælstofindholdet i handelsgødning skulle være reduceret med mindst 2/3 i forhold til forbrurget i 1995. I 1999 nåede styrelsen sit mål og forbruget er efterfølgende reduceret yderligere. Fra 2008 til 2009 er forbruget af kvælstof i handelsgødning steget en del, men ligger stadig væsentligt under målsætningen i gødningsstrategien. Stigningen skyldes primært en ændring i opgørelsesmetoderne, således at der også medregnes forbrug på bortforpagtede arealer under certificeringerne.

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

Tons kvælstof i handelsgødning

208

129

63

56

50

36

29

32

Kilde: Naturstyrelsens årsrapport 2009. Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/2001, årsrapport fra plantedirektoratet.

Stormfald i Danmark

Oversigt over de større stormfald i Danmark gennem mere end 100 år. Tallene for stormfaldet er i 1967 sammenlagt af både forårs og efterårsstorm. Tallene viser det samlede stormfald for både løv- og nåletræ.

1894

1901

1902

1931

1934

1936

1937

1941

1952

1953

1956

1962

1000 kubik meter

180

40

220

20

500

10

200

140

359

100

350

200

1967

1968

1969

1981

1983

1984

1985

1990

1993

1999

2000

2005

1000 kubik meter

3.167

207

75

3.230

350

200

21

100

120

3.619

234

1.985

Kilde: Tidsskriftet SKOVEN 3/00 og 02/05 samt Naturstyrelsen, intern registrering.