Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hvor må jeg færdes på Naturstyrelsens arealer?

Du kan kende statsskovene på de røde pæle med Miljø- og Fødevareministeriets logo. Pælene står ved indgangen til skovene eller naturområderne.

Find FAQ for øvrige arealer på Miljøstyrelsens hjemmeside

Man må færdes til fods hele døgnet rundt på næsten alle danske strande. 

Nej, man må færdes langs strandene overalt, med mindre det har karakter af haver og er etableret før 1917. Kontakt kommunen, hvis du ser et skilt med teksten Adgang forbudt.

Du har lov til at gå på stranden, hvor der er sand eller strandvegetation. Der hvor vegetationen bliver til græs, er der kun færdselsret, hvis arealet kan betegnes som et udyrket areal, altså et areal der henligger som natur. 

Generelt må man ikke køre i bil på stranden.  Men på nogle strækninger langs den jyske vestkyst fungerer stranden som offentlig vej, og her er kommunerne vejmyndighed. De kan også udlægge parkeringsområder på stranden. Og på visse statslige strande har kommunerne lov til at etablere parkering. Det sker for at undgå gener for egnens beboere og udrykningskøretøjer, der kan være generet af parkering langs vejene.  Hede og bevokset klit er sårbare naturtyper overfor bilkørsel og parkering, mens den ubevoksede strandbred ikke påvirkes af bilkørsel. Havet slettet alle spor. 

Nej. Du må ikke slå telt op, men du må gerne sove på stranden, men det skal være uden telt eller lignende. Man må kun sove det samme sted i én nat. 

Læs mere om overnatning i naturen her

Nej. Du skal spørge ejeren om lov, hvis du vil telte. Dog må du godt slå et mindre ly op, men ikke et telt. 

Ja - men kun på selve sandstranden - altså det stykke som ligger imellem vandkanten og der, hvor strandvegetationen begynder.

Det er tilladt kortvarigt (en dag eller nat), og det gælder alle strande. Men ejeren af stranden kan tillade bådeoplæg, så længe det ikke berører offentlighedens adgang eller medfører forandringer af strandbredder. 

Man må altid gerne have sin hund med på stranden, men den skal holdes i snor fra 1. april til 30. september, og hvor der er græssende dyr. Kommunen kan dog skilte med forbud mod hunde fx for at sikre vandkvaliteten eller beskytte fuglelivet, det vil fremgå at skiltning. Hvis kommunen er tilmeldt den private mærkningsordning Blå flag må hunde ikke bade på stranden fra1. maj til 15. september.

Det er tilladt at færdes til hest på ubevokset strandbred fra 1. september til 31. maj.

I Naturstyrelsens skove må man færdes overalt i skoven til fods hele døgnet. 

Læs mere om færdsel i skoven her.

I Naturstyrelsens skove må man cykle på veje og stier hele døgnet. I privatejede skove må man cykle på veje og stier fra kl. 6 til solnedgang. 

Det er kun tilladt at ride på asfalterede eller stenlagte veje og på grusstier, der er mere end 2,5 m. brede. Hvis vejen eller området er privat, kan ejeren forbyde ridning på den.

Læs mere om færdsel på hest i naturen.

Nej, motorkørsel er forbudt i både Naturstyrelsens skove. 

Ja, men de skal være i snor. I Naturstyrelsens skove er der udlagt et antal skove, hvor hunde må løbe frit, men under kontrol. I resten af skovene skal hundene være i snor, både af hensyn til skovens dyreliv og de andre besøgende i skoven.

Find hundeskove her.

 

En privat skovejer kan i visse situationer lukke sin skov for offentlighedens adgang. Det kan være midlertidigt, fx på dage, hvor der er selskabsjagt (klapjagt) eller pürschjagt, eller hvor der sker intensivt skovningsarbejde – et sådant forbud skal tydeligt skiltes. Det kan også være permanent, fx for cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Man kan også lukke for adgang, hvis skoven er del af et samlet skovområde, som er mindre 5 hektar. Hvis man ejer under 5 hektar af en skov, som er større end 5 hektar, kan man ikke lukke sin del af den.

Nej, kun hvor ejeren har givet lov. I mange afi Naturstyrelsens skove er der dog mulighed for at slå et telt op, fx for fri teltning. Se hvilke her.

Det må enkeltpersoner, små grupper og familier. Man må højst overnatte to nætter samme sted. Kun få af stederne kan bookes. Find overnatningspladser her. Find shelters her.

Ja, Naturstyrelsen har i skovene en del store lejrpladser med plads til en hel klasse, spejdertrop eller lignende. De store lejrpladser skal bookes på forhånd.

"Udstyrsklatring” eller klatring med særlige hjælpemidler kræver tilladelse i de offentlige skove. Men normal klatren i træer må man gerne.

Nej, du må kun grille, hvor ejeren har givet lov

Ja, hvis søen ligger på et areal ejet af staten, kommunen eller Folkekirken– men det er altid på eget ansvar. Der er altså ikke fri baderet i alle søer. På Naturstyrelsens hjemmeside kan du finde en oversigt over de arealer, som administreres af Naturstyrelsen. Her må du altid bade i søen, hvis der ikke er forbudsskilte.

 

Som udgangspunkt er søer og vandløb åbne for sejlads med småfartøjer uden motor , hvis det ikke er til skade for vandløbet eller for andres jagt eller fiskeri. Dog ikke hvis vandløbet/søen er "undergi­vet sær­skilt ejendomsret", og det er typisk ved, at der kun er en enkelt ejer af bredden eller søen/vandløbet. I så fald kan ejeren fastsætte andre regler.

Nej, ikke uden ejerens tilladelse.

Det er tilladt at gå og cykle på veje og stier i det åbne land. Ejeren har dog lov til at forbyde færdsel, hvis den er til væsentlig gene for privatlivets fred, for produktionen eller for dyre- og plantelivet. 

På offentligt ejede udyrkede arealer er der adgang hele døgnet. Du kan se adgangsmulighederne for de udyrkede arealer på dette oversigtsskema

Der er også adgang til indhegnede, udyrkede arealer, hvis der ikke er græssende husdyr, hvis du kan komme derind gennem låger, stenter og lignende, og hvis der ikke er skiltet mod adgang. 

 

Det afhænger af, hvilken status stien har. Er det en offentlig sti/vejeller ”privat fællesvej” – begge i medfør af vejloven, så kan man henvende sig til kommunen. En grundejer har ikke pligt til at vedligeholde en intern vej på en ejendom

Grundejeren kan give besøgende lov til at færdes med løse hunde, med mindre det strider mod andre bestemmelser. Det kan være, at der i områder er fredede arter eller internationale beskyttelsesområder, hvor man ikke kan give tilladelse.

Der er ikke forbud mod andre besøgende i hundeskove. Men ridning er kun tilladt på asfalt- og stenveje og på grusveje over 2.5 m bredde samt på andre veje, hvor ejeren har markeret, at ridning er tilladt samt i visse dele af skovbunden. Ridning på stier, som ikke er ridestier, er således ikke tilladt. Disse regler gælder også i hundeskove. 

I naturen er det generelt accepteret, at hundes efterladenskaber kan blive i naturen. Det gælder dog ikke i bynære skove. Det værste man kan gøre er at samle hundelorten op, lægge den i en plastikposen, og så smide plastikposen i skoven. 

Ja, hvis hunden er i snor og der ellers er offentligt adgang.

 

Reglerne findes i hundeloven. Tidligere kunne en grundejer skyde hunde, hvis de frembød fx fare. Fra 1. juli 2014 må fx en skovejer, hvor en hund, kat og tamkaninstrejfer på, ikke længere skyde dyret. Uanset om dyrets ejer advaret. Det er fortsat tilladt at fjerne dyret fra sin grund på en hensigtsmæssig måde, f.eks. ved at jage det væk eller forsøge at indfange det, eller nedskyde eller på anden måde aflive dyret, hvis det angriber andre husdyr, eller der er overhængende fare for, at det vil angribe person eller ejendom.

Læs nærmere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Du finder ridestierne på www.udinaturen.dk

Ridekortet skal altid medbringes, når man rider på hesten.

Ja, ridning er tilladt i Jægersborg Dyrehave, hvis man har et gyldigt ridetegn. Der skal viges for skovgæster og trafikanter, og galop er kun tilladt på ridestier og i terræn - dog ikke ved krydsning af vej og sti. Man skal være opmærksom på, at ridning er forbudt i terræn i Dyrehaven i perioden 15. maj til 1. august af hensyn til hjortenes kalve samt på veje og stier skiltet med ’Ridning forbudt’.

Læs mere om køb af ridekort

Ja. Man må tænde bål på de bålpladser, Naturstyrelsen har anlagt. Du kan finde bålpladserne på www.udinaturen.dk.

I Naturstyrelsens ”Fri teltnings”-skove er brug af Trangia eller andre med indelukkede brændere i orden, så længe man er omhyggelig med at sætte den på et stabilt underlag. Ellers kan man sætte Trangiaen ved et af bålstederne i skoven.

Hovedreglen er, at man ikke uden ejerens tilladelse må "tænde bål, bruge kogeapparater, eller andre åbne ildsteder" i den danske natur. Men denne regel gælder ikke på ubevoksede strandbredder, så her er det altså tilladt at tænde bål. Kommunen kan dog indføre særlige forbud grundet sundhedsforhold, ligesom politiet kan gøre det af hensyn til ro og orden.

Naturstyrelsen lukker ikke sine skove, mens der er jagt, og skilter derfor heller ikke med det.

Der må i følge jagtloven ikke afgives skud tættere end 50 meter fra beboelse, med mindre der foreligger samtykke fra beboeren. 

Råvildt skudt med riffel: Dyret tilfalder den jæger, der har sat den første kugle i det, man kalder 'den lille firkant' (hjerte/lungeregionen).  Råvildt skudt med hagl: Dyret tilfalder den jæger, som afgiver det sidste skud, der får dyret til at falde. Er det ikke muligt at blive enige om, hvem dyret tilfalder, kan jagtherren beslutte, at det afgøres ved lodtrækning. 

 

Der er forskellige regler på land og på søterritoriet - grænsen går ved den daglige lavvandslinje.

På land må du ikke gå med dit jagtvåben på anden mands jord, heller ikke selvom du bare skal ned til din skydepram ved stranden - medmindre vedkommende har givet dig lov.Du må dog gerne medtage et uladt våben på de veje og stier, som findes i naturen, i skove dog kun på de offentlige veje, der fører gennem skoven.

På søterritoriet, som både omfatter den stribe sand, som overskylles af bølgeskvulp, og havet, er færdsel til fods med et uladt våben, kun tilladt ved færdsel til og fra en ø eller en båd og i lige linje mellem disse og kysten, mens du gerne må sætte en båd i vandet og sejle over til det andet areal med dit våben forudsat, at det i øvrigt er lovligt at medbringe våben på den pågældende del af søterritoriet.

I skoven må du plukke blomster, samle bær, frugter, svampe, mos, kogler og lignende. I private skove dog kun det, som du kan nå fra veje og stier. I offentligt ejede skove også når du færdes i skovbunden, men du må kun skære eller klippe, men ikke brække grene af løvtræer, der er højere end 10 meter – fx en nyudsprunget bøgegren i maj. Alt sammen under forudsætning af at det er til eget, ikke-kommercielt brug. Du må ikke tage ting, som skovejeren kan sælge, såsom pyntegrønt, brænde mv. En gren på jorden kan være så lille og ubetydelig, at den vil gå under en bagatelgrænse, men en armstyk eller større gren kan have en økonomisk betydning for skovejeren, og må derfor ikke tages hjem. 

Ja. Men der kan dog være begrænsninger på, hvor længe og hvor du må overnatte. Se reglerne her: www.nst.dk/overnat.Du må indsamle svampe, bær, nødder og urter til eget brug.

Nej, du må nemlig ikke opgrave træer, buske eller anden vegetation i skoven. Du må dog godt indsamle kogler, kviste grene fra jorden, samt skære/klippe grene af løvtræer, som er over 10 meter høje. 

På Naturstyrelsens arealer det en tommefingerregel, at den besøgende må samle, hvad der svarer til en bæreposefuld, men kun til eget brug – ikke til erhverv. Når du ikke må samle grangrene op fra skovbunden, hænger det sammen med, at det er en vigtig salgsvare for skovbruget.

Nej, ikke uden skovejerens tilladelse. Men er du lærer, så spørg en af Naturstyrelsens lokale enheder:

Find Naturstyrelsens lokale enheder her

Der er ingen bestemmelser i naturbeskyttelsesloven om det, men politiets ordensbekendtgørelse forbyder dig at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre – og det omfatter at forrette nødtørft.

Generelt må man altså ikke forrette nødtørft på anden mands ejendom, med mindre ejeren har givet lov.

Nej, det er ikke tilladt at benytte metaldetektor på andres naturarealer. Det fremgår af adgangsbekendtgørelsens § 28 og af museumsloven, da man ønsker at sikre fortidsminder. En grundejer kan dog tillade, at man benytter metaldetektorer på privatejede naturarealer, men du må ikke gå med detektor på fredede fortidsminder. Husk at aflevere de fundne genstande til det lokale museum (eller Nationalmuseet), såfremt der kan være tale om danefæ.

Ja, det er tilladt at have sex overalt i naturen.. Men kun når du ikke generer andre mennesker fx ved at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse. Og så må man ikke efterlade affald.

Man skal have tilladelse til den slags aktiviteter.

"Udstyrsklatring” eller klatring med særlige hjælpemidler kræver tilladelse. Men normal klatren i træer må man gerne. 

Du skal dog ikke spørge om lov, hvis det er i en af Naturstyrelsens skove.

Du må ikke fiske medmindre du har ejerens tilladelse f.eks. gennem et fiskekort eller anden aftale. 

Ja – men kun til eget, ikke-kommercielt brug. Du må ikke opgrave marehalm og andre planter.

Nej, man må ikke færdes i markskel, medmindre man har fået lov.  

Ingenting. – det er nemlig gratis at gå en tur i den danske natur, når du blot følger adgangsreglerne.

Nej, hvis man ønsker at campere, så henvises man til landets campingpladser. På rastepladser må man, som navnet også beskriver, kun "raste", hvilket betyder at tage ophold af kortere varighed med henblik på at slappe lidt af, før man fortsætter.  

Skovens ejer skal altid kontaktes for at få lov. Det ligger nemlig ud over det, som man som borger har lov til i offentligt ejede skove.

Nej - man kun blive begravet på begravelsespladser eller kirkegårde, der er godkendt af Kirkeministeriet. Folketinget har valgt, at det ikke er tilladt, at blive begravet på, få sin urne sat ned i eller strøet aske på Naturstyrelsens arealer. Grunden er, at det ikke kan forenes med borgernes ret til gå overalt på styrelsens naturarealer. Man må gerne strø aske over havet, men altså ikke ud over Naturstyrelsens søer.

Nej, det er ikke tilladt at benytte metaldetektor på andres naturarealer.

Et vildtkamera er et overvågningskamera, og opsætning af et overvågningskamera kan kun ske, når grundejeren har sin tilladelse. Herudover er der nøje regler for, hvordan man kan opsætte overvågningskameraer, men vildtkameraer er dog ikke omfattet af disse regler, hvor der ikke sker en vedvarende eller regelmæssigt gentaget overvågning af personer, og grundejeren har givet sin tilladelse.

Nej, det er ikke tilladt at klippe buske og træer på arealer, der ikke er ens egne. Hvis man ønsker bevoksning på stranden skåret ned, skal man henvende sig til ejeren af stranden.

Man må gerne tage sand med hjem fra stranden, men det skal være til eget brug og i et begrænset omfang. En tommelfingerregel er, at man må tage det med, som man kan fragte uden brug af hjælpemidler - i den forbindelse er en spand ikke et hjælpemiddel.

Læs mere om hvad du må samle på stranden

Der er udsat bævere fra Tyskland i både Nordsjælland og ved Klosterheden i Vestjylland. Særligt bæverne i Vestjylland er i fuld gang med at brede sig via de jyske åer. Bævere kan være svære at få øje på, da de først kommer frem i skumringen og primært er nataktive. Der er hvert år såkaldte bævertællinger i både Nordsjælland og Klosterheden, hvor man kan komme med Naturstyrelsen ud og tælle, hvordan bestanden af bævere udvikler sig. Man kan læse mere om bævere her:

Klosterheden

Nordsjælland

Læs mere om bævere i artsleksikonet

Det er kommunen, som vurderer, om en sti i det åbne land er opfattet af adgangsreglerne og om nedlæggelse af stien kræver anmeldelse efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 26 a. 

Der er ikke særlige regler for Mols Bjerge. Reglen er, at man må cykle på veje og stier, hvor man kan køre med ”en almindelig cykel. Hvis du ønsker lidt flere udfordringer, må du benytte nogle af de etablerede MTB-ruter.

Pæle er enten af egetræ eller farvet kerneved fra nåletræ. Vi anvender "naturens egen imprægnering" og maler pælene med rød linoliemaling. 

Nej, det kan sagtens være offentligt ejet, og selv om der er elhegn, kan der godt være adgang. På Naturstyrelsens arealer vil der ofte være adgang gennem låger, led, stenter o.a. til indhegningerne. 

Der er muligheder i Uggerby Plantage ved Hirtshals, Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave, Pamhule Skov ved Haderslev, Stenderup Nørreskov ved Kolding og en del skovveje i 4 plantager i Thy.

Generelt er motorkørsel i skove ikke tilladt, men en skovejer har dog mulighed for at give lov, hvis det ikke strider mod naturbeskyttelsen eller andre regler i øvrigt.

Du har efter naturbeskyttelsesloven ret til at færdes på private, udyrkede arealer, men ikke hvis der er hegnet pga. græssende husdyr. De udyrkede arealer langs vandløb er ikke omfattet af denne bestemmelse, medmindre de grænser op til andre offentligt tilgængelige arealer.

Skær bunden ud af en gammel spand, og dæk hullet med klar plast fra en plastikpose eller folie. Plasten skal tapes fast på ydersiden af spanden, og så har man en vandkikkert. 

Det gør Adgangsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholdes sig i naturen. Reglerne om indsamling fremgår af § 28, stk. 1 nr. 5.