Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Strandbeskyttelseslinjen

Det er dejligt at bo ved stranden, men det er også lidt besværligt. Læs om, hvordan vi holder vore kyster så naturlige som muligt.

Hvis man bor ud til en strand, må man ikke bygge eller indrette sig ligeså frit, som man må andre steder i landet. For på vores strande skal der helst ske så lidt som muligt – her skal folk bade, more sig og opleve naturen. Kyster og strande skal være åbne og naturlige – for befolkningen og for turisterne.

Det besluttede Folketinget allerede i 1937, med forbud mod byggerier mellem vandkanten og 100 meter ind på land – kendt som strandbeskyttelseslinjen. Senest blev linjen udvidet i 1999 til 300 meter.

Derfor: Fra strandkanten og 300 meter ind på land gælder der særlige strikse regler for, hvordan man må bygge og bo.

Quick guide til byggeri i strandbeskyttelseslinjen

Forside strandbeskyttelseguiden

Du må gerne


  • fjerne ting, fx planter, buske, træer og bygninger.
  • vedligeholde, fx male, pudse og udskifte facadedele.
  • få nye vinduer med samme størrelse og udformning som de gamle.
  • lægge nyt tag på, hvis højden på huset ikke øges.
  • plante nyt i haver, der er fra før 1. januar 1968.

Du kan formentlig få dispensation til at


  • udvide små sommerhuse (under 40 m²) for at forbedre sanitære installationer.
  • etablere mindre terrasser tæt på ejendommen.
  • anlægge mindre faciliteter til fremme af friluftsliv og turisme, fx et shelter.
  • genopføre bygninger med samme størrelse og beliggenhed.
  • opføre én garage på op til 20 m² ved helårshuse, hvis der ikke er et i forvejen.
  • udvide helårshuse op til 250 m², hvis huset ligger mellem den gamle linje (100 meter) og den udvidede linje (300 meter).

Du må ikke


  • opføre nye bygninger, hvor der ikke har været bygget før.
  • udvide eller ændre væsentligt på eksisterende bygninger.
  • opstille campingvogne eller skurvogne.
  • opsætte hegn, master, stativer og skilte.
  • ændre på terrænet.
  • plante træer og buske i haver, der er anlagt efter 1. januar 1968.
  • etablere terrasser eller trapper.
  • udstykke eller skabe nye skel på grunden.

For landbrug gælder der særlige regler. De må:

  • drive landbrug bortset fra tilplantning.
  • opføre nødvendige driftsbygninger, hvis placering og udformning er godkendt.
  • genplante arealer, som er tilplantet før 1. august 1994.
  • at opsætte lette trådhegn med landbrugsmæssigt formål (ikke hjortehegn, »Dallas-hegn« og læhegn).

Sådan søger du dispensation

Send en ansøgning med

  • en beskrivelse af, hvad man søger om dispensation til.
  • Hvad ønskes opført, af hvilke materialer, farver mm.?
  • Husk en tegning af projektet, et kort eller kortskitse, der viser projektets placering på ejendommen.
  • Angiv adresse og matrikelnummer.

Send den til .

Hvis du har spørgsmål inden du sender din ansøgning kan de også sendes til .

Hvis du er uenig i Naturstyrelsens afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet.

Naturstyrelsens afgørelser

Naturstyrelsen afgjorde i 2014 cirka 1.025 sager, og 3 ud af 4 fik dispensation til det, de havde søgt om. Desuden kunne cirka 300 sager i 2014 sluttes med, at det ikke var nødvendigt at søge om dispensation til det, man ville gøre på sin grund.

Sagsbehandlingstiden varierer efter, hvor kompliceret ansøgningen er. Naturstyrelsen bestræber sig på at behandle de fleste ansøgninger inden 26 uger.

Natur- og Miljøklagenævnet

Natur- og Miljøklagenævnet er et uafhængigt, domstolslignende klagenævn. Klagenævnet har 10 medlemmer: 1 juridisk formand, 2 højesteretsdommere og 7 politikere, der er udpeget af Folketingets partier.

Natur- og Miljøklagenævnet afgjorde i 2014 83 klager om strandbeskyttelseslinjen og stadfæstede Naturstyrelsens afgørelse, som der var klaget over, i cirka 85 % af tilfældene.

SBL sådan er dine muligheder.png

Se om din ejendom er inden for strandbeskyttelseslinjen