Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt

19-12-2008

Vildtforvaltningsrådets handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt

Handlingsplanen er udarbejdet i 1997 på anmodning af miljø- og energiministeren. Baggrunden herfor var DMU´s temarapport 1996/8 "Anskydning af vildt". Handlingsplanen indeholder anbefalinger til, hvad der bør gøres for at få en mere konkret viden om omfanget af anskydningsproblemet og et idékatalog med tiltag, der bør iværksættes for at nedbringe anskydningernes antal.

Et væsentligt element i handlingsplanen er opbygning af viden. DMU´s faglige rapport, nr. 284, Anskydning af vildt – Status for undersøgelser 1999, gør status over de foreløbige resultater af en række undersøgelser, der blev påbegyndt i 1997.

En række af de foreslåede initiativer er allerede gennemført, og Vildtforvaltningsrådet og Naturstyrelsen følger løbende op på planen. Bl.a. er sket en ændring af de anbefalede maksimale skudafstande i de jagtetiske regler.

Juni 1997
Vildtforvaltningskontoret
SN. 1996-3465-0002
25. juni 1997


INDSTILLING FRA VILDTFORVALTNINGSRÅDETS ARBEJDSGRUPPE OM FOREBYGGELSE AF ANSKYDNING AF VILDT

Tiltrådt af Vildtforvaltningsrådet

1. Indledning
I forlængelse af offentliggørelsen af DMU´s temarapport 1996/8 "Anskydning af vildt" hvori det dokumenteres, at 36% af voksne kortnæbbede gæs fanget i net i Vestjylland og 34% af voksen hunner af ederfugl fra 3 danske ederfuglekolonier havde hagl i kroppen, blev Vildtforvaltningsrådet i november 1996 af miljø- og energiministeren bedt om at udarbejde en handlingsplan, der skulle indeholde forslag til, hvordan det kan og bør undersøges, i hvilket omfang der er problemer med andre jagtbare vildtarter, samt hvorledes antallet af anskydninger hurtigt og effektivt kan nedbringes.

På den baggrund blev det på Vildtforvaltningsrådsmødet d. 11. december 1996 vedtaget at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af nedennævnte rådsmedlemmer, der skulle anbefale, hvad der bør gøres for at få en mere konkret viden om omfanget af anskydningsproblemet, der i DMU´s rapport er belyst for visse andefugles vedkommende og udarbejde et idékatalog omfattende tiltag, der bør iværksættes for at nedbringe anskydningernes antal for arter, der har, eller senere måtte vise sig at have en uacceptabel høj anskydningsprocent.

Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder henholdsvis d. 15. januar, 27. februar og 22. april 1997. I møderne deltog: RÅDSMEDLEMMER:
Per Ole Olesen (formand)
Kristian Raunkjær, Danmarks Jægerforbund
Christian Hjorth, Dansk Ornitologisk Forening
Klaus Vestergaard og Bjarne Clausen, For-
eningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark
FRA MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET:
Norman Cleaver, Naturstyrelsen
Søren Eis, Naturstyrelsen
Ole Daugaard-Petersen, Naturstyrelsen
Henning Noer, Danmarks Miljøundersøgelser
Poul Hartmann, Danmarks Miljøundersøgelser

I det følgende er der redegjort for arbejdsgruppens indstilling og overvejelser, der er drøftet på møder i Vildtforvaltningsrådet h.h.v. 12. marts og 30. maj 1997. Indstillingen fra arbejdsgruppen er tiltrådt af Vildtforvaltningsrådet med enkelte ændringer og tilføjelser, der er indarbejdet i nærværende indstilling.

2. Hovedkonklusion
Det er gruppens opfattelse, at den væsentligste forudsætning for at nedbringe antallet af anskydninger er, at det lykkes at ændre jægernes holdning, således at der ikke afgives skud på for lange hold. Hvis de anbefalede maksimale skudafstande overholdes (se 4.1), kan det forventes, at de kendte anskydningsprocenter for kortnæbbet gås og ederfugl vil gå væsentligt ned.

3. Undersøgelser af anskydningsprocenten

3.1 De foreliggende undersøgelsesresultater
På gruppens anmodning har DMU udarbejdet et oplæg til, på hvilken måde de foreliggende undersøgelsesresultater (kortnæbbet gås - ederfugl) på en hensigtsmæssig måde følges op (bilag 1).
Gruppen kan tilslutte sig oplægget, der foreslår, at der skabes en forsvarlig videnskabelig baggrund for at vurdere, om de tiltag, der forventes iværksat for at nedbringe anskydningen af vildt, reelt giver resultat.
Gruppen bemærker særligt til oplægget, at det findes acceptabelt, at et antal unge kortnæbbede gæs med mellemrum nedlægges med riffel for at kunne følge anskydningsprocenten for denne art.
De nyeste undersøgelsesresultater (medio juni 1997) vedr. anskydningsprocenter for fasan er nævnt under 3.2

3.2 Behov for undersøgelser af yderligere vildtarter
DMU´s oplæg omfatter efter drøftelser med arbejdsgruppen følgende fugle og pattedyr, der efter gruppens vurdering også bør undersøges med henblik på at fastslå anskydningsprocenten:

FUGLE:
Fasan, gråand, agerhøne og hvinand.

PATTEDYR:
Rådyr, ræv og hare.
DMU´s oplæg omfatter efter gruppens ønsker også en vurdering af hvilke ressourcer, der er forbundet med gennemførelsen af de ønskede projekter (økonomi/mandskab).
Oplægget tager endvidere hensyn til gruppens ønsker om at få belyst, hvorvidt nogle jagtformer medfører større risiko for anskydninger end andre. Her kan fx nævnes skumringsjagt og motorbådsjagt kontra jagt fra opankret båd, hvor der udlægges lokkeænder.
Efter en foreløbig drøftelse af arbejdsgruppens indstilling på Vildtforvaltningsrådsmødet d. 12. marts 1997 er undersøgelserne vedr. råvildt og fasaner allerede iværksat.
For fasanernes vedkommende foreligger der allerede undersøgelsesresultater.
400 fasaner fra 4 godser med professionelt jagtvæsen er blevet undersøgt. Af de undersøgte fugle havde 6% hagl i kroppen. DMU konkluderer, at der højst anskydes 1 fasan pr. 12,6 nedlagte.
Tallene underbygger gruppens antagelse om, at der må formodes at være store forskelle på anskydningsprocenterne afhængigt at jagtformerne og de vildtarter, der jages.

3.3 Opfølgning
Indikatorarterne bør undersøges med et sådant tidsmæssigt interval, at det giver en reel mulighed for, at vurdere om anskydningsprocenten ændres.

4. Tiltag, der kan medvirke til at nedbringe antallet af anskydninger

4.1 Anbefalede maksimale skudafstande i forhold til de enkelte vildtarter
Det foreslås, at de anbefalede maksimale skudafstande, der på Vildtforvaltningsrådets foranledning blev en del af de jagtetiske regler i forbindelse med den sidste jagtlovsrevision i 1993 fastholdes, men revurderes når DMU´s resultater med hensyn til anskydningsprocenten for de yderligere vildtarter, der skal undersøges, foreligger.
De anbefalede maksimale skudafstande er således for indeværende følgende:
Råvildt - 20 meter
Ræve og gæs - 25 meter
Harer - 30 meter
Fasaner, ænder, agerhøns, duer mfl. - (35) 30 meter *
* Note: I de jagtetiske regler er anbefalingen besluttet nedsat til 30 meter.
De anbefalede skudafstande er de afstande, der som udgangspunkt skal følges af jægeren under normale forhold. Der kan være situationer, hvor afstandene er for lange - fx ved bagskud. Det afhænger af den konkrete situation.
Der bør opstilles anbefalinger, der angiver hvor mange skud, der maksimalt bør anvendes pr. stk. nedlagt vildt i de forskellige vildtklasser. Hvis den enkelte jæger anvender flere skud end det, der maksimalt bør accepteres, viser det, at den pågældende enten skyder på for lange hold eller bør søge at forbedre sin skydefærdighed ved at træne på en lerduebane.

4.2 Vildt, der kun bør nedlægges med riffel
Afhængigt af hvad undersøgelser af anskydningsprocenten af pattedyr viser, bør det vurderes nærmere, om flere vildtarter end tilfældet er i dag, kun bør kunne nedlægges lovligt med jagtriffel.
Dyrenes Beskyttelse i Danmark ser gerne et forbud mod at anvende haglgevær til råvildtjagt og evt. også til rævejagt.
Danmarks Jægerforbund er imod et sådant forbud, da det efter forbundets vurdering vil være meget vanskeligt at skyde det store antal råvildt, der skydes i Danmark (ca.100.000), hvis der kun må anvendes riffel. I så fald må man også skyde "i spring", hvilket må formodes at øge anskydningsprocenten med riffel væsentligt.

4.3 Valg af haglammunition
Det er endvidere vigtigt, at den enkelte jæger søger at finde den bedst egnede ammunition til det haglgevær, vedkommende anvender. Valg af den rigtige ammunition har væsentlig betydning, for at haglene fordeler sig bedst muligt, hvilket vil sige jævnt over et cirkulært område.
En jævn haglfordeling har væsentlig betydning for haglskuddets effektivitet og dermed for den dræbende effekt.
Jægerne bør endvidere være opmærksomme på, at haglgeværets boring også har en væsentlig betydning for skudbilledet.

4.4 Ændring af jagtprøven:
I forbindelse med den teoretiske del af jagtprøven bør der stilles et antal spørgsmål 3-5, der sikrer, at aspiranten har viden om anskydningsproblematikken. Der bør i lærebogen "Den nye Jæger" indføjes et afsnit om anskydninger, og hvordan man begrænser risikoen for anskydninger. Der vedlægges et udkast (bilag 2), til disposition af et sådant afsnit.
Der bør endvidere udarbejdes en video særligt til brug i forbindelse undervisning af nye jægere. Videoen skal belyse de dyreværnsmæssige problemer, der er forbundet med anskydninger og endvidere oplyse om, hvordan anskydninger bedst muligt undgås.
Den praktiske del af jagtprøven bør ændres således, at der opnås en mere realistisk afstandsbedømmelse set i forhold til den jagtlige situation.
Det foreslås, at Naturstyrelsen ved vildtkonsulenterne udarbejder et forslag til, hvorledes dette kan gøres i praksis.
Arbejdsgruppen foreslår, at følgende indgår i de videre overvejelser:
- Aspiranten skal bedømme afstanden til fuglevildtfigurer, som ses op mod him- melen, eller ved at de vildtfigurer, man skal bedømme afstande til på jorden, vip- per op og kun står synligt i fx 5 sek.
- Afstandene, som vildtfigurerne opsættes med, bør ikke afvige så meget i forhold til den anbefalede maksimale skudafstand, som tilfældet er i dag.
- Afstandsbedømmelse bør indgå i den del af prøven, der vedrører skudaf- givelse. Hvis lerduen er længere væk end 35 meter, må der ikke afgives skud.
- Der bør iværksættes en holdningspåvirkning af jagtprøvelærerne for at forbedre den jagtetiske holdning, der videregives til aspiranterne. Det foreslås, at vildtkon- sulenterne på deres årlige møder med jagtprøvelærerne påpeger dette forhold.
Det er gruppens vurdering, at der mangler undersøgelser m.v., der kan be- eller afkræfte, om det at være en god eller ikke så god skytte betyder noget for den pågældendes anskydningsprocent.
Det er enighed om, at det er skudafstanden, der er den helt afgørende faktor i forbindelse med anskydninger. Der findes derfor ikke grundlag for at indstille, at jagtprøveaspiranterne skal træffe et vist antal lerduer til jagtprøven.
Foreningen til Dyrenes Beskyttelse foretrækker dog, at der afholdes en skydeprøve i forlængelse af jagtprøven.
Ved denne prøve foreslår Dyrenes Beskyttelse, at man med eget gevær beviser, at man er i besiddelse af en rimelig skydefærdighed. Systemet svarer til det, der i dag gælder for riffeljagt.
4.5 Forbedring af jægernes skydefærdighed og kontrol af deres evne til at kunne bedømme afstande
Det anbefales, at jægerne får mulighed for på en skydebane at træne i jagtrelateret lerdueskydning. Det, der i den forbindelse har stor betydning, er, at den enkelte jæger opdager, at træfsikkerheden er væsentlig mindre på en afstand af 35 meter end ved 25 meter. Derved lærer jægeren sine begrænsninger at kende.
De mobile skydebaner, Danmarks Jægerforbund har anskaffet, findes velegnede til formålet. Det foreslås, at Danmarks Jægerforbund udarbejder en rapport om de hidtidige erfaringer og et forslag til, hvordan denne aktivitet kan udbygges. De økonomiske aspekter i sagen skal også belyses.
Det anbefales, at der om ca. et år, når der foreligger undersøgelsesresultater, som mere udførligt belyser problemets omfang, tages stilling til, på hvilken måde de jægere, der allerede har jagttegn, skal efteruddannes. Efteruddannelsen skal sikre, at disse jægere har samme viden om anskydningsproblematikken, som de jægere, som gennemgår den nye reviderede jagtprøve.
4.6 Øgede krav til og evt. godkendelse af haglammunition, der må anvendes til jagt
Det er vigtigt for at undgå unødige anskydninger, at der kun anvendes kvalitetsammunition til jagt.
Der bør i bekendtgørelsen om jagtvåben og ammunition indføres krav til den haglammunition (anslagsenergi m.v.), der anvendes til jagt.
Gruppen foreslår, at de anbefalinger om bl.a. ændring af den gældende bekendtgørelse om skydevåben og ammunition som fremgår af vedlagte oplæg (bilag 3) følges. Det foreslås, at DMU og Danmarks Jægerforbund arbejder videre med sagen bl.a. vedr. hvilken mindste hagldiameter, gramvægt og anslagsenergi, der bør være gældende til de 5 forskellige vildtklasser, der er opregnet i bilaget.
Gruppen anbefaler endvidere, at der nedsættes et udvalg bestående af de nærmest interesserede, der foranlediger en løbende kvalitetstest af den haglammunition, der findes på markedet og sørger for at jægerne gøres bekendt med resultaterne.
4.7 Hundearbejde og jagttilrettelæggelse
Med indførelsen af bestemmelsen i jagtloven om, at der skal medbringes en egnet apporterende jagthund i forbindelse med jagt med haglgevær på landarealer og i siv- og rørbevoksninger og tvungen brug af schweisshund, er man kommet et godt skridt på vejen med hensyn til at sikre, at anskudt vildt findes og aflives.
Gruppen peger endvidere på vigtigheden af, at der løbende arbejdes med at forbedre avlsmaterialet og oplæringen af jagthundene.
Det foreslås, at jægerne informeres om vigtigheden af at anvende de enkelte jagthunderacer rigtigt i forhold til de forskellige jagtformer.
Anvendelse af fx hurtige hunde i små såter til at drive råvildt frem til skytterne resulterer ofte i at vildtet passerer spor og lignende med stor fart. Det giver få eller ingen forsvarlige skudchancer.
Vigtigheden af grundig jagttilrettelæggelse bør også understreges overfor jægerne. Der bør i forbindelse med afsætning af poster tages hensyn til, at den enkelte jæger har optimale forhold at afgive skud under, samt mulighed for at se hvad der sker efter skudafgivelsen.
4.8 Begrænsning af jagtudøvelsen
Der var i gruppen enighed om, at gruppens kommissorium primært består i at udarbejde et katalog, der omfatter idéer til, hvordan anskydningsprocenten kan nedbringes i forhold til den jagt, der udøves efter den gældende lovgivning.
Gruppen er af den opfattelse, at de danske jægere i dag har rige jagtmuligheder, særligt hvad trækfuglejagt angår. Det bør understreges overfor jægerne, at hvis der ikke sker en væsentlig nedgang i antallet af anskydninger, vil det være nødvendigt at tage yderligere midler i anvendelse for at begrænse anskydningerne. Det må her vurderes hvilke midler, der vil være særligt virksomme. I den forbindelse kan det blive aktuelt med hel eller delvis fredning af visse arter og/eller forbud mod visse jagtformer samt etablering af vildtreservater særligt for de fuglearter, der evt. fortsætter med at have en for høj anskydningsprocent.

5. Holdningsbearbejdning af jægerne

5.1 Jagtetiske regler
Gruppen kunne anbefale, at følgende jagtetiske regler gøres til en del af den holdningsbearbejdende informationskampagne, der anbefales iværksat:
- Vær opmærksom på de maksimale skudafstande og kend din egen be- grænsning og dit jagtvåbens formåen.
- Det påtales, hvis der afgives skud på for lange hold.
- En jæger bør ikke bebrejdes, hvis vedkommende undlader at afgive skud, fordi skydefærdigheden i den pågældende situation ikke slår til.
- Afgiv aldrig chancebetonede skud til vildt og forsøg ikke at dublere skudstærkt vildt.
- Der bør altid holdes en parole før jagter med deltagelse af flere jægere. (Der bør til dette brug udarbejdes standardparoler for de forskel- lige jagtformer).
5.2 Information - herunder iværksættelse af informationskampagne
Iværksættelse af en massiv informationskampagne findes at være et væsentligt element i en handlingsplan for at nedbringe anskydningsprocenten.
En ændret holdning hos jægerne med hensyn til at undlade skud på for lange hold findes at være den væsentligste forudsætning for, at det kan lykkes at nedbringe anskydningsprocenten.
Indslag i de elektroniske medier, artikler i "Vildtinformation" og "Jæger" med bl.a. løbende information om hvordan det går med anskydningsprocenten for visse indikatorarter, samt direkte henvendelse til jægere, der ifølge vildtudbytteoplysningerne nedlægger "problematiske" vildtarter som fx gæs, bør indgå som elementer i en holdningsbearbejdende kampagne, der udarbejdes i samarbejde med et professionelt bureau.
Informationskampagnen bør som nævnt ovenfor indeholde et signal til jægerne om, at der kan blive iværksat begrænsninger i jagtudøvelsen, hvis anskydningsprocenten ikke nedbringes.


Udgivet af Naturstyrelsen, 1997. Må citeres mod kildeangivelse. Findes kun elektronisk.