Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hornbæk Plantage

19-12-2008

Vandretursfolder nr. 84

Hornbæk Plantages historie
Hornbæk Plantage under Kronborg Statsskovdistrikt er en ung skov i forhold til de øvrige statsskove i Nordsjælland. De første fyrretræsfrø blev udsået på et 14 ha stort areal i foråret 1793, og i løbet af de følgende ca. 50 år blev det meste af plantagen tilplantet.

Skovplantningen blev dengang foretaget for at modvirke gener af sandflugten.

På daværende tidspunkt havde størstedelen af området langs nordkysten længe været dyrket; dvs. naturskovene var fældet og markerne lå åbne hen, blottede for vinden. Områderne tættest ved kysten har dog formentlig været overdrev - arealer, hvor landsbyens kreaturer blev drevet på græs. Her har stået spredte grupper af buske og træer på græs- eller lyngklædt jordbund.

Kreaturernes græsning og færdsel bevirkede, at der gang på gang gik hul på vegetationen, så sandlagene blev blottede og gav vinden frit spil til sandfygning. På samme måde ødelagde kreaturerne de risgærder og tangdækninger mm., som bønderne prøvede at dæmpe sandflugten med. Situationen var uholdbar: Bøndernes afgrøder blev ødelagt, og flere bebyggelser på stranden blev i tidens løb så plagede, at beboerne flyttede derfra.

I forbindelse med udskiftningen, hvor bønderne i Nordsjælland købte deres gårde af Kronen, skete der en adskillelse mellem skovene og landbrugsjorden. Kongen beholdt skovene og også det areal, hvor nu Hornbæk Plantage ligger. Her blev der, som ved de andre skove, opstillet stengærder ud mod markerne. Inde bag de beskyttende stengærder lykkedes det at starte plantagen.
Jordbund og terræn
Det mest iøjnefaldende ved terrænet i plantagen er den stejle skrænt, der strækker sig i næsten hele dens længde langs Ndr. Strandvej. l stenalderen nåede havet helt op til skrænten, men siden hævede landet sig, og der dannedes en slette mellem skrænten og den nuværende kystlinie. Senere er den gamle havbund blevet dækket af flyvesand. Bag skrænten er terrænet dannet af istidens moræneler og sand; ovenpå dette ses i dag de nu dæmpede flyvesandsklitter som små og store bakker.

Plantagen i dag
Plantagen har i de forløbne ca. 200 år udviklet sig til en rigtig skov med skovens karakteristiske klima, dyreliv, planteliv og skovbund. Løvtræ-andelen er i tidens løb øget fra ca. 10% til de nuværende ca. 55%. Skoven forynger sig selv forholdsvis let. Når gamle træer fældes af motorsav eller vind spirer en ny generation frem på dét sted i skovbunden, hvor der nu er kommet mere lys.

Plantagen er, som skov betragtet, meget varieret, ofte med små bevoksninger af forskellige træarter.

På den gamle stenalderhavbund nord for Ndr. Strandvej er det stadigvæk de vindfaste og robuste arter som skovfyr, østrigsk fyr og bjergfyr, der dominerer.


Oven for skrænten er de almindeligste træarter bøg, eg, skovfyr og rødgran. Rundt omkring findes desuden småbevoksninger af lind, rødeg, robinie, ægte kastanie, poppel, skovæble, fuglekirsebær, thuja, cypres, tsuga, omorikagran og forskellige ædelgran-arter. Desuden finder man en lang række skovbuske og urter. Anemonerne, der ellers hører hjemme i den naturlige, muldrige skovbund, har efterhånden også bredt sig ind i plantagen.

Plantagen har et rigt dyreliv. Blandt fuglene skal særligt nævnes sortspætten og ravnen. Der er desuden ræv, egern, enkelte skovmår og en mindre bestand af råvildt.

På Nøddebakkerne i plantagens vestlige del er det en lokal skik, at man påskedag triller hårdkogte, malede påskeæg ned af den gamle sandklit.

l forlængelse af Sandagerhusvej og i plantagens østlige del finder man nogle smalle strimler uden træbevoksning. Her er elkablerne fra Sverigeskysten overfor ført i land. Linierne skal altid holdes fri for træer for at forhindre dybtgående rødder i at ødelægge kablerne. På plantagens sydside går kablerne i luften igen.

Vandretur
I Hornbæk Plantage er der med gule pletter på træer og sten afmærket en vandrerute, som kommer næsten hele skoven rundt; i alt ca. 8 km. Tre steder er det muligt at korte turen af ad afmærkede ruter. Fra de fleste P-pladser finder man let ind til ruten, og fra Hornbæk station samt fra P-pladserne ved Hornbæk Havn og ved Hornbæk Camping leder en afmærket sti frem til ruten.

Der findes desuden i hele plantagens længde en god sti, som løber på den anden side af Ndr. Strandvej - helt nede ved stranden; stien er ikke afmærket i terrænet.

A: Mellem havnen og plantagen ligger Østre Stejleplads. l dag ligger området som græs og klit, men da der var flere fiskere i Hornbæk, var stejlepladsen det sted, hvor garn blev tørret og bødet samt hvor bådene kunne trækkes på land. Lochers Hus (Det hvide hus) er det hus, der ligger næsten ude i vandet. Kunstmaleren Carl Locher (1851-1915) ønskede at bygge sig et hus, der havde atelier med havudsigt, og fiskerne, der holdt meget af Locher, besluttede omkring 1885 i enighed at forære ham et stykke af stejlepladsen.

B: Flere steder i plantagens sydkant kan man se gamle, flotte ege, der er over 150 år.

C: Rundt omkring i plantagen ses endnu de store, gamle skovfyr, der har været med helt fra plantagens start.

D: Både øst og vest for Hornbæk ligger en række nummererede tangveje. Bestemte gårde i baglandet havde tidligere ret til at hente tang på stranden ad disse veje. Tangen blev brugt dels til klitdæmpning, dels til gødning. En del af 2. tangvej er befæstet med sten.

E: Offerstenen er en runddysse bygget af de første bønder omkring år 3500 f.v.t. Af fortidsminder findes derudover en langdysse, også fra stenalderen samt ca. 25. gravhøje fra bronzealderen (år 1500-400 f.v.t.). De fleste er placeret langs overkanten af stenalderhavskrænten

F: Her ses resterne af militære anlæg opført af tyskerne under anden verdenskrig. Kanonfundamenterne ses på stranden. Under krigen lå de inde i plantagen, men havet har med tiden vasket dem fri. De kunstige bakker på den anden side af stien har været brugt til observationsposter.

G: Den menneskeskabte klit er en bakke, der er resultatet af et klitdæmpningsarbejde fra før, plantagen blev anlagt. Bønderne opstillede her risgærder, der ligesom snehegn bremsede sandets flugt og for en tid beskyttede de bagved liggende landbrugsjorder.

H: På dette sted lå i 1500-tallet og frem til omkring 1660 det lille fiskerleje Ræveleje, der måske blev forladt på grund af sandflugten. Der er foretaget arkæologiske udgravninger i 1953 og i 1987-88. Man ser stadig spor af den sidste udgravning.

I: Blüchers sten er sat til minde om general Ferdinand Ernst von Blüchers sidste jagt. På en af kong Chr. IX's jagter skød Blücher her i 1865 en råbuk, og da han skulle hente dyret, faldt han på skrænten og brækkede benet. Han kom sig aldrig siden så meget, at han kunne gå på jagt.

Administration
Hornbæl Plantage forvaltes af Naturstyrelsen, Øresund, tlf. 49 70 90 90.


Download detailkortene for vandreruterne:

Udgivet af Naturstyrelsen, 1991. Må citeres mod kildeangivelse. Trykt udgave kan fås gratis på biblioteker og turistbureauer, samt ved henvendelse til Miljøministeriet .


Til naturguider

Naturguider

Find inspiration i vores naturguider til at tage ud og opleve Danmarks mangfoldige natur.

Ture i private skove

Dansk Skovforening udgiver foldere med vandreture i skove, som ejes af private, kommuner og stiftelser. I private skove må du færdes på veje og stier fra kl. 6 til solnedgang. Husk, at hunde altid skal føres i snor.
Folderne med ture i private skove er udgivet med støtte fra Naturstyrelsen. Find dem på 
Dansk Skovforenings hjemmeside