Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Naturstyrelsens velfærdsprofil

19-12-2008

Bidrag til velfærds- og sundhedspolitiken som led i Naturstyrelsens arealforvaltning

17. maj 2002 Leg i skov


Miljøministeriet forvalter ved Naturstyrelsen på danskernes vegne knap 200.000 ha søer, skove, naturområder og strande over hele Danmark - nogle af landets vigtigste natur- og friluftsområder og kulturmiljøer.

Det er en hovedopgave for styrelsen at forene beskyttelsen af dyr, planter og levestederne i naturområderne med sikring af de bedste muligheder for befolkningens natur- og friluftsoplevelser (både fastboende og turister).

Derfor vil Skov - og Naturstyrelsen som led i moderniseringen af den offentlige sektor, herunder i udmøntningen af regeringens sundheds- og velfærdsmål forstærke denne indsats i de kommende år.

Arbejdet vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i styrelsens lokale skovdistrikter, der især vil arbejde med at:

  • forbedre mulighederne for nye friluftsaktiviteter for befolkningen på statens arealer
  • forbedre de almindelige adgangs - og opholdsmuligheder på statens arealer
  • inddrage borgere, lokale foreninger og myndigheder m.fl. mere direkte i driften af og samarbejdet om statens arealer
  • plante nye skove og skabe andre nye naturområder
  • understøtte lokalt natur- og miljøarbejde og samspillet mellem dette og den statslige indsats
  • udvikle forståelsen for naturen hos børn og unge gennem gode oplevelser og aktiviteter på statens arealer
    forbedre adgangen til informationen om natur- og friluftstilbud bl.a. ved brug af internettet

2. Generelle ledetråde for styrelsens velfærdsarbejde

De fysiske omgivelser, som vi lever og arbejder i – naturen med søer, skove, strande og landskaber – betyder meget for det daglige velbefindende. Oplevelsen af dyr, fugle og planter rummer stor livskvalitet. Naturen er et velfærdsgode for os alle.

Den rette balance mellem beskyttelsen af naturværdierne og benyttelsen af naturen er et fundamentalt udgangspunkt for Naturstyrelsen. Naturoplevelser og friluftsliv hænger uløseligt sammen, og begge dele har stor betydning for vor sundhed og velfærd. Vi vil alle gerne have oplevelser i naturen, og det øger også vor forståelse for naturen.

Samfundsøkonomiske analyser dokumenterer, at gode og attraktive naturomgivelser fører til højere samlet velfærdsøkonomisk værdi. Den stille skovtur er stadig et af de mest efterspurgte "produkter", og det som flest sætter pris på, når man skal ud i naturen. Men befolkningens ønsker til forvaltningen af de statsejede naturarealer stiller også krav til fortsat udvikling i takt med samfundsudviklingen i øvrigt.

Tendenserne er bl.a.

  • ønsker om mere valgfrihed for den enkelte,
  • en ændret demografisk udvikling med flere ældre – og ofte væsentligt mere aktive,
  • flere med en anden kulturel baggrund,
  • ønsker om mere actionprægede aktiviteter,
  • øgede krav om lokal medbestemmelse,
  • flere individuelle ønsker, herunder også til at kunne tilgodese udsatte grupper, f.eks. handicappede,
  • en stigende interesse blandt forældre, børneinstitutioner samt børne- og ungdomsorganisationer for at give børnene flere muligheder for ophold i naturen, og
  • lokalt en stigende interesse for bæredygtig udvikling, hvor skove og andre naturarealer også er centrale.

Befolkningens anvendelse i bred forstand af de statslige arealer er en væsentlig begrundelse for det offentlige ejerskab.

Arealerne tilhører hele den danske befolkning. Det er derfor en af Naturstyrelsens fornemste opgaver at skabe de bedste anvendelsesmuligheder for befolkningen samt sikre at mulighederne løbende udvikles i overensstemmelse med samfundets udvikling – parallelt med, men hele tiden i respekt for, beskyttelse af naturværdier, flora og fauna.

Naturstyrelsens arealforvaltning med benyttelse og beskyttelse vil også være et betydende bidrag til regeringens sundhedspolitik. Bevægelse og aktivitet i den fri natur er sygdomsforebyggende.

Det er afgørende, at Naturstyrelsens bidrag sker indenfor rammerne af dialog og respekt for forskellige – ofte modsatrettede – synspunkter. Dette fordrer bl.a. et tæt lokalt samarbejde under inddragelse af myndigheder og andre interessenter til styrelsens arealer. Heri kan bl.a. indgå amtskommunerne og kommunerne, turismeorganisationer, natur- og friluftsorganisationer, jordbrugere, brugerrådene mv.

Naturstyrelsen vil i de kommende år – inden for de til enhver tid gældende økonomiske og ressourcemæssige rammer – forstærke arealforvaltningen i relation til velfærds- og sundhedspolitikken. Styrelsen vil fokusere og nyorientere indsatsen på en mere systematisk og gennemgribende måde.

Realiseringen vil ske indenfor de drifts- og naturforvaltningsmidler, der til enhver tid afsættes på finansloven. Men realiseringen af styrelsens vision er ikke kun et spørgsmål om ressourcer eller omprioriteringer, men nok så meget også et spørgsmål om at ændre holdninger, at lytte til omverdens ønsker, om vilje til nytænkning og samarbejde og om at "turde vove det ene øje". Ideerne skal deles ud til alle medarbejdere, således at medejerskabet og dermed gennemførelsen sikres.

De generelle ledetråde udtrykker styrelsens holdninger og visioner, og vil vise sig ved konkrete initiativer – store som små. Det er målsætningen, at det skal føre til en mærkbar serviceforøgelse for borgerne.

Udgangspunktet for befolkningens brug af arealerne er fortsat, at der ikke opkræves betaling for benyttelsen af arealer, bygninger mv., når der ikke med det enkelte arrangement er et egentligt kommercielt sigte eller brugen ikke medfører særlige udgifter for styrelsen.

Hvor brugen derimod forudsætter særlige ydelser fra styrelsen, f.eks. oprydning, opstilling af særlige genstande, opsyn, en vis lokal belastning/slid/beslaglæggelse af et område, herunder at den øvrige offentlighed (eller andre brugere) begrænses i muligheden for at benytte området, opkræves markedsleje for brug af arealer, bygninger mv. i overensstemmelse med de almindelige bevillingsregler. Lejeafgiften kan dog reduceres, evt. helt bortfalde for brug af bygninger og arealer, når brugen falder indenfor rammerne af "udlejeaktstykket" dvs. til visse institutioner samt forsknings- og forsøgsvirksomhed.

3. Konkrete ledetråde for styrelsens arealforvaltning i relation til  sundheds- og velfærdspolitikken

I relation til de enkelte punkter nævnt i "visionsboksen" betyder styrelsens velfærdsstrategi f.eks.:
Forbedre mulighederne for nye friluftsaktiviteter for befolkningen på statens arealer

  • Arrangementer i naturen, f.eks. musik, teater o.lign., tillades i højere grad sålænge de ikke medfører permanente anlæg eller forstyrrer.
  • Friluftsfaciliteter i ydmyg udformning stilles til rådighed på styrelsens arealer, især med sigte på faciliteter, som giver mulighed for børn og unge, f.eks. naturlegepladser, og for ophold i naturen, f.eks. primitive overnatningsmuligheder eller hjælp til brug af naturen, f.eks. opholdsrum til en gruppe.
  • Også andet friluftsliv end det mere traditionelle tilgodeses, f.eks. i form af et startsted for paraglidere eller til mountainbikning. Men særlig intensiv udnyttelse af arealerne, f.eks. på strande, skal ske i nøje overensstemmelse med lokale interesser.
  • Hensynet til handicappedes, særligt bevægelseshæmmedes, muligheder skal så vidt muligt imødekommes ved realiseringen af alle nye projekter på styrelsens arealer, og løbende arbejdes for at give samme muligheder på styrelsens nuværende arealer, f.eks. ved ændring af stier, fiskebroer eller overnatningssteder.

Forbedre de almindelige adgangs - og opholdsmuligheder på statens arealer

  • Under den nødvendige respekt af beskyttelsesinteresser skal den almindelige bruger i princippet have adgang overalt og gerne understøttet gennem f.eks. kanalisering af færdsel, information og begrænset omfang af faciliteter.
  • Styrelsen vil også give øgede, generelle adgangsmuligheder hvor dette hidtil har krævet tilladelse, f.eks. ved at give bedre muligheder for overnatning i telt for den almindelige skovvandrer, ridning på strande udenfor badeområder/-sæson, actionprægede aktiviteter (f.eks. træklatring eller mountainbikebaner).
  • Handicappede tilbydes bedre muligheder.

Inddrage borgere, lokale foreninger og myndigheder m.fl. direkte i driften af og samarbejdet om statens arealer

  • Styrelsen vil løbende inddrage primært de kommuner, hvori styrelsens arealer ligger, og amtskommunerne om samarbejdsmuligheder.
  • Organisationer, kommuner, amtskommuner og i visse tilfælde private vil blive inviteret til at etablere faciliteter mv.
  • Relevante samarbejdsparter opsøges aktivt i forbindelse med konkrete, lokale projekter med henblik på gensidig inspiration.
  • Gennem inspirationsmøder kan f.eks. regionale turistudviklingsselskaber inddrages og informeres om de tilbud, styrelsen kan give.
  • Befolkningen søges inddraget i driften f.eks. ved opsætning af faciliteter for friluftsliv, vildtpleje med lokale jagtforeninger/naboer mv. eller naturpleje, f.eks. opsætning af redekasser, oprensning af vandhuller eller i forbindelse med overvågning af visse fugle, planter o.lign.
  • Foreninger, beboerforeninger, ungdomsklubber, skoler, efterskoler mv. vil blive opfordret til "adoption" eller selvforvaltning af konkrete projekter, f.eks. en skovlegeplads (børnehave), et fortidsminde, et vandløb, en skoleskov eller lign., et redningshus, eller pleje af en eng (plejelaug eller landskabsplejeforbund).
  • Styrelsen vil søge at indgå samarbejdsaftaler om naturbaser (økobaser) med skolevæsener over hele landet.

Plante nye skove og skabe andre nye naturområder

  • Indenfor målsætningerne om fordobling af skovarealet og flere nye, andre naturområder etableres nye skove, søer mv.
  • Nye naturområder skal også kunne bidrage til at aflaste meget søgte naturområder, f.eks. som alternativ til strandbesøg.
  • Alle større projekter gøres tilgængelige med stiadgang til projektet/ området i form af f.eks. rundture om søer og stier frem til større fortidsminder.
  • Gamle købstæder eller lignende bør have rigelige, tilgængelige naturområder indenfor max. ¼ times transportafstand fra bygrænsen, et led heri er stiforløb fra by til land og i landområderne.
  • De nationale og regionale stinet skal søges færdiggjort i samarbejde med og inspiration til lokale organisationer og myndigheder, herunder til formidling af disse.
  • Styrelsen kan bl.a. bidrage med etablering af stiforløb på styrelsens arealer, og f.eks. opholdsarealer og faciliteter.

Understøtte lokalt natur- og miljøarbejde og samspillet mellem dette og den statslige indsats

  • Relevante projekter skal så vidt muligt formidles i A21–sammenhæng, også inden den endelige beslutning er taget.
  • Relevante projekter vil blive indmeldt i den kommunale A21-handlings-plan, så projekterne kan tjene til inspiration for andre.
  • Naturstyrelsen vil arbejde for et samarbejde med A21-medarbejdere og Grønne Guider f.eks. ved at stille arealer, bygninger eller faciliteter til rådighed.

Udvikle forståelsen for naturen hos børn og unge gennem gode oplevelser og aktiviteter på statens arealer

  • Udvikling af naturforståelse målrettes således: børn i "folkeskolealderen" (naturskoler og naturbaser (økobaser)) og mindre børn (naturbørnehaver og naturlegepladser).
  • Samarbejdet med børne- og ungdomsorganisationer styrkes.
  • Udvikling af undervisningsmateriale til Folkeskolen og gymnasierne støttes – og det gøres tilgængeligt på internettet.
  • Styrelsen vil søge at indgå samarbejdsaftaler om naturbaser (økobaser) med skolevæsener over hele landet med det formål at give børn og unge naturoplevelser og naturforståelse, og understøtte initiativer overfor pædagoger og skolelærere.
  • Enkle undervisnings- eller børnepasnings-"lokaler" som f.eks. skurvognsprojekter tillades i videre omfang og der inspireres til naturbørnehaver.
  • Til opholdsarealer for f.eks. børnehaver, skoler, fritidsklubber o.lign. fremmes plads, lysning eller lign. højest ½ km fra offentlig vej.

Forbedre adgangen til informationen om natur- og friluftstilbud f.eks. ved brug af internettet

  • Naturformidlingsarbejdet videreudvikles gennem især skilte, foldere og naturvejledning.
  • Der indføres adgang til oplysninger om styrelsens arealer på internettet – kaldet Friluftskortet.
  • Der udvikles materiale til pædagoger og forældre så de i højere grad kan lave selvhjulpne ture i naturen.
  • Relevante oplysninger om handicapegnethed skal fremgå af alt informationsmateriale, f.eks. på vandretursfoldere.
    Fælles formidling, hvor der er fælles samarbejdsflader med andre, skal fremmes.