Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Sådan bekæmpes Kæmpe-Bjørneklo

19-12-2008

- uden brug af sprøjtegifte

Folder udgivet af Naturstyrelsen 2001. Må citeres med kildeangivelse.

Kæmpe Bjørneklo

Hvor kommer den fra?

Kæmpe-bjørneklo stammer fra Kaukasus og kom til Danmark omkring 1870. Den trivedes fint, og spredte sig kun lidt, men efter 50-100 år skete der noget: Arten begyndte at sprede sig voldsomt og ukontrollabelt. I dag er den et stort problem i mo-ser, enge og strandenge, i skove, rekreative områder og andre udyrkede områder i hele det nordlige, vestlige og centrale Europa.

Plantens biologi

Kæmpe-bjørneklo ( Heracleum mantegazzianum ) spredes ved hjælp af frø. En stor plante kan sætte ca. 50.000 frø, hvoraf knap en fjerdedel kan spire. Dette betyder, at én plante teoretisk kan blive til ca. 12.000 planter efter 2 år og efter endnu 2 år kan planterne producere 144 millioner frø! Heldigvis spredes frøene ikke altid til voksesteder, hvor der er mulighed for at spire. Men eksemplet viser, at én enkelt plante vil kunne danne grundlag for, at et stort areal i løbet af få år dækkes af kæmpebjørne-klo, hvis man ikke bekæmper den. Frøene kan be- vare spireevnen i jorden i mindst 7-8 år. Det er der- for vigtigt, at man altid forsøger at forhindre planten i at blomstre og at modne frø.

Frøene er flade og lette og kan blæse langt om- kring. Desuden flyder frøene fint i vand, og da bjør- neklo gerne vokser langs med vandløb, kan den sprede sig langt omkring i et større vandløbssystem. Bjørneklo visner helt ned om vinteren og efterlader jorden bar -- dette kan medføre udvaskning af jord i vandløbet og ødelæggelse af bredderne.

Kæmpe-bjørneklo bør bekæmpes, fordi den mange steder spreder sig med stor hast på bekostning af det vilde plan- te- og dyreliv. Samtidig kan den ved berøring være giftig for mennesker.

Kæmpe-bjørneklo er en hårdnakket plante. Den skal be- kæmpes i flere år i træk før alle planter og frø i jorden er udryddet. Hvis der er få planter behøver det ikke være et stort arbejde at bekæmpe dem. Men hvis man ikke bekæmper de få planter, kan man i løbet af et par år, få man- ge planter og et stort arbejde med at fjerne dem.

Kæmpe-bjørneklo er som regel to-årig, men kan blive ældre, og bliver normalt 2-4 m høj når den blomstrer.

Stænglen kan være op til 10 cm tyk og er stivhåret med røde pletter. Bladene er store og saftigt grønne, ofte meterlange og fjersnitdelte. Blomsterne er små og hvide og sid- der i store skærme. Den midterste skærm kan være over en halv meter i diameter.

Kæmpe-bjørneklo er ikke til at spøge med -- hos mennesker kan berøring med plantens saft fremkalde voldsom ek- semlignende udslet, der ligner og føles som store brandvabler. Virkningen forstærkes af sollys. Har man fået saften på sig, er det vigtigt ikke at udsætte huden for sollys og at vaske sig hurtigt, helst med sæbe. Hudcellerne dør ved berøringen, og vævet under huden kan også dø, så det kan tage lang tid (op til ½ år), før sårene heler.

Huden og øjnene skal beskyttes under arbejdet med bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Handsker og tøj skal helst være vandtæt.

Tegnet af Poul Juul

Hvordan bekæmper vi den?

Hvilken strategi, man vælger til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, afhænger oftest af, hvor mange planter man skal bekæmpe. Der er overordnet tre måder at fjerne planterne på, nemlig rodstikning/opgravning, slåning eller græsning. Desuden kan man standse spredning af planter fra et areal ved at fjerne blomsterskærmene før frøene modnes.

Uanset hvilken bekæmpelsesmetode, der anvendes, vil det tage flere år at få kæmpe-bjørneklo helt væk fra et areal, da frøene kan ligge mindst 7-8 år i jorden og stadig være spiredygtige. Mange steder er der også risiko for at planten indvandrer igen fra naboarealer efter afsluttet bekæmpelse.

Bortset fra græsning skal bekæmpelse gentages 2-3 gange i løbet af sommerhalvåret for at være effektiv. I langt de fleste tilfælde vil indsatsen være mest krævende det før- ste år, hvorefter den gradvis kan reduceres. Selv efter at der på et areal ikke længere er set kæmpe-bjørneklo, vil det dog være en god ide at holde øje med om nogle frø skulle være spiret og nye planter på vej.

Selvom bekæmpelse af bjørneklo kan synes som en uoverskuelig opgave, så bliver det lettere efter et par år. I starten skal man tage det lange seje træk, men efterhånden som tiden skrider frem, vil man kunne få overtaget på planten - og arbejdet bliver lettere.

Bestandens størrelse

Rodstikning/opgravning

Slåning

Græsning

Fjernelse af skærme

Små bestande, typisk 5-10 stk

Anbefales
I orden, men rodstikning/opgravning giver hurtigere resultater
  Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterneinden frømodning

Mindre bestande, typisk 50-200 stk


Noget tidskrævende, men kan anbefales som den mest sikremetode til bekæmpelse, især i blød jord
Slåning kan overvejes forud for rodstikning/  opgravning eller græsning Mulighed bør undersøges. Er dog ofte kun muligt, hvis der er naboarealer,
som afgræsses

Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning

Store bestande, mere end 1000 stk.


Tidskrævende, næppe realistisk i hård jord


Slåning kan overvejes forud for græsning

Der bør etableres græsning

Skærme, der kan kaste frø i vandløb og søer, bør fjernes

Et godt råd i bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo er, at man skal begynde bekæmpelsen i marts-april, så snart de første skud titter op af jorden. På det tidspunkt er planten meget sårbar og risikoen for at få plantesaft på huden kan relativt let begrænses.

Det er ikke tilladt at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på arealer der tilhører andre, medmindre det sker efter aftale med ejeren.

Rodstikning/opgravning

Om foråret kan planterne graves op eller rodstikkes. Opgravning kan være tungt arbejde og vil med fordel kunne erstattes af rodstikning. Ved rodstikning skæres roden over lige under vækstpunktet, så planten dør. Rodstikning sker som vist på tegningen og allerbedst med en spade med skrå æg. Få cm rod er som regel nok til at planten dør. Planten læg- ges til udtørring eller destrueres. Husk at fjerne blomsterskærmen.

Slåning

Man kan slå bjørneklo med le, slåmaskine eller buskrydder -- det kræver dog en tilbagevendende indsats, da frø i jorden kan sørge for nye planter i op mod en halv snes år. Planterne slås, når de er ca. en halv meter høje. Slåningen skal gentages al- lerede igen samme år, da rødderne kan sætte side- skud, der senere på året vil kunne producere frø. Når man har slået en plante nogle gange, forhindrer man, at der opbygges næring i plantens rødder og planten "udsultes".

En anden mulighed er at vente med slåningen, til planterne er lige ved at blomstre. Så vil de have brugt så meget energi på at vokse sig store, at de ofte dør, når man fælder dem. En fare ved denne metode er, at frøene kan ligge og eftermodne på den fældede plante, eller at der i planten er så meget plantesaft, at den kan nå at sætte et blomstrende sideskud. Der bør derfor indsamles skærme, som destrueres. De fældede planter bør efter kort tid efterses for nye blomsterskærme.

Slåning bør under alle omstændigheder følges op med rodstikning eller endnu en slåning, indtil der ikke længere er bjørneklo på arealet.

Græsning

Græsning er et effektivt bekæmpelsesmiddel. Det er mest effektivt og bedst for dyrene at sætte dem på græs så tidligt på året som muligt -- da har bjørnekloplanterne endnu

ikke vokset sig store. Det kræver altid dagligt opsyn, når der anvendes dyr i græsningspleje.

Får er glade for kæmpe-bjørneklo. Særligt gotlandske pelsfår, som ofte bruges til naturplejeopgaver, ligefrem elsker bjørneklo og kan vælte store planter for at æde dem før noget andet.
Heste og kvæg spiser også gerne bjørneklo, men de skal sættes til at græsse, inden planterne bliver alt for store.

Tegnet af Poul Juul

Fjernelse af blomsterskærme

Som et første skridt i bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på et areal kan man fjerne blomsterskærmene fra planterne. Derved standses spredningen af planter uden for arealet, men planterne vil ikke forsvinde. Fjernelse af blomsterskærme er derfor kun et middel til at undgå yderligere spredning af kæmpe-bjørneklo. De afskårne blomsterstande bør fjernes fra arealet og destrueres, helst ved forbrænding og må aldrig lægges i kompostbunken.

Andre metoder

Naturstyrelsen modtager jævnligt både nye forslag til metoder til bekæmpelse af bjørneklo og kommentarer til de ovennævnte metoder. Information om giftfri bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og andre landskabsukrudtsarter findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om invasive arter på Miljøstyrelsens hjemmeside