Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Store Dyrehave

19-12-2008

Vandretursfolder nr. 18




Store Dyrehaves historie

Frederiksborg Slot og stutteridriften
Hillerød og Store Dyrehaves historie er uløseligt knyttet sammen. Da Frederik ll's dynamiske søn Christian IV i starten af 1600-tallet opførte Frederiksborg Slot, som vi kender det i dag, indvarslede det en fornyelse på den egn, der havde været stort set uden forandring siden middelalderen.

I 1628 blev der opført et jorddige om den firkant, som i dag udgør Store Dyrehave. Meningen var at holde en bestand af hjortevildt inde, således at man altid var sikret friskt kød til Frederiksborg Slot.

Dyrehaven fik dog også en anden betydning, idet kongen indførte en speciel form for stutteridrift. l Store Dyrehave gik hestene frit rundt i såkaldte "vilde stod". Et stod bestod af en hingst med en snes hopper. Man mente, at man fik en særlig hårdfør hesterace, hvis hestene var vant til at klare sig selv. Men kulde, sult og sygdom gjorde i perioder et voldsomt indhug i besætningen. Op igennem 1800-tallet blev stutteriet gradvist reduceret for endelig at blive nedlagt i 1871. En del af hestene blev flyttet til det nærliggende Hillerødsholm, og af dem opstod den smukke røde Frederiksborg race.

l den nordlige del af Store Dyrehave kan man se en fangfold (1), som dengang blev brugt til indfangning af hestene. Desuden vidner stednavne som Horsebohus og Hingsterhus om skovens fortid som stutteri.


Parforcejagten
"Stjernen" og de karakteristiske lange, lige veje i Store Dyrehave blev i 1670-80 anlagt af Christian V udelukkende med ét formål: Kongens parforcejagt. Jagten koncentreredes om én hjort, som var udvalgt inden jagtens begyndelse. På strategiske steder i skoven placeredes jægere til hest med hunde. Ved Stjernen (2) befandt kongen og hans gæster sig. Herfra kunne de overskue en stor del af dyrehaven og dermed følge jagten. Når den udvalgte hjort var lokaliseret, blev der blæst til start på et jagthorn.
Jægere med hunde jagede hjorten over stok og sten, indtil den segnede af udmattelse eller var "stillet", som det hed i datidens sprog. Hundene var dresseret til at bide sig fast i hjortens ører, ben og hals og dermed fastholde den. Når hjorten var fastholdt, blev der blæst signal til kongen og hans følge, som til hest og i kareter hastede til stedet. Kongen eller en af ham udpeget æresgæst "forendte" eller dræbte hjorten med et kort sværd, en såkaldt hirschfænger, som han stak i dyrets hjerte.

Denne jagtform ophørte i 1777, men vejsystemet er fuldstændig intakt. Fra Stjernen (2) stråler de otte veje kun navngivet ved et nummer, f.eks. Etvej. De gamle nummersten fungerer stadig som vejvisere. Nummerstenene findes ved Stjernen, samt ved de kors, som binder kvadratet sammen. Kun stenen ved syvkorset mangler.

Præstevang
Præstevangen er nævnt første gang i 1573, hvor Frederik Il gav sin slots- og sognepræst gården Fjelkinstrup til tjenestebolig. Gården lå på Præstesletten, lidt syd for hvor benzintanken på Københavnsvej ligger i dag. Herefter blev skoven kaldt Store Præstevang.

Søerne i og omkring Præstevang er alle opdæmmede, kunstige søer. l 1572 begyndte man at forbinde søerne med kanaler. Dette arbejde blev udført for at sikre vandforsyningen til slotssøen ved Frederiksborg Slot. Vandet løber den dag i dag ned i Teglgårdssøen nord for skoven og videre under Hillerøds gader til Slotssøen.


Brededam og Fantasiens Ø
Ved den største af søerne i Præstevangen, Brededam, byggede Frederik VII i 1859 et lille lystpalæ med tilhørende køkkenanneks. Palæet blev opført på Fantasiens Ø (3), som egentlig var en halvø. For at sikre fred og ro gravede man en kanal og derved blev øen skabt. Her kom kongen og grevinde Danner for at slappe af og fiske. Palæet var en stor hal, indvendigt beklædt med flaskeskår og østersskaller fra festerne på slottet. Stedet var også ramme om fint besøg, f.eks. findes beretning om, at den svenske kong Carl XV var inviteret på fisketur den 18. juli 1862. Trods ihærdighed fra såvel de kongelige som de ledsagende hoffolk blev fangsten denne dag kun én lille aborre.

Annekshuset blev revet ned i 1905, og palæet blev fjernet i 1960'erne af sikkerhedsmæssige årsager. Man lod dog en gavl stå til minde om den folkekære konges private lystfiskerparadis.

Fra dyrehave til moderne skovbrug
Indtil midten af 1700-tallet bar skovene i Nordsjælland præg af jagt. Udover jagt blev Store Dyrehave kun udnyttet til græsning og til hugst af småtræer til brænde og risgærder. Skovbilledet lignede det, vi i dag kender fra Jægersborg Dyrehave. Man værnede om enkelttræer pga. deres olden, som var føde for vildtet. Skoven var endvidere præget af græssletter med spredte trægrupper. l 1760'erne indførtes det såkaldte "ordnede skovbrug", hvor skoven i højere grad blev betragtet som en produktionskov. I den sammenhæng blev nåletræerne introduceret. En anden konsekvens var, at skoven blev opmålt og inddelt i driftsenheder, således at skoven efterhånden kom til at fremstå som en mosaik af bevoksninger.

Store Dyrehave bærer i dag mere præg af skovfolkenes virke, end den afspejler fortidens driftsformer. Store Dyrehave er desuden mærket af de store stormfald, der har været gennem tiderne. I de gamle bøgebevoksninger ses f.eks. stadig lysninger, der skyldes efterårsstormen i 1967. De mange unge granbevoksninger bl.a. omkring Stjernen er plantet efter det store stormfald af graner i 1981.

l dag satser man i stigende grad på løvtræ, især bøg og eg, der er naturligt hjemmehørende træarter. De er derfor bedre tilpasset danske levevilkår end nåletræer, som er indførte arter.

Maltemosen
Maltemosen (4) i Store Dyrehave er et såkaldt fattigkær. Denne naturtype er meget sjælden pga. flere århundreders tørvegravning. Den var oprindelig en sø, dannet under sidste istid. l løbet af de sidste 13.000 år er den blevet dækket af sphagnummos, der som en stor badesvamp "hænger" frit i vandoverfladen og danner grobund for mange spændende planter, bl.a. kæruld og soldug. Tidligere tiders tørvegravning var afhængig af dræning. Det medførte bl.a., at moserne sprang i skov. Også Maltemosen var for få år siden træbevokset, men en omfattende pleje har genskabt den oprindelige natur.

Et andet værdifuldt naturareal i denne del af skoven er Malte Enghave (5). Malte Enghave blev ligesom andre "enghaver" førhen anvendt om sommeren til høslet af vinterfoder, hvorefter dyrene blev sat på græs.

Som et kuriosum kan nævnes, at det første juletræ på Københavns Rådhusplads kom fra Maltemosen i 1914.


Sortedam
Sortedam (6) er menneskeskabt. Da tørvegravningen ophørte omkring 2. verdenskrig, blev tørvegravene hurtigt vandfyldte. Vandet i de fleste af skovens søer er særdeles rent, fordi det som regel kommer fra kildevæld højere oppe i skoven. Vandet i kildevæld stammer fra grundvandet og er derfor fattigt på næringsstoffer i modsætning til drænvand fra marker. Et bevis på det rene vand er planten blærerod, hvis duskede gule blomster kan ses ude på Sortedam om sommeren.


Rågårdsmose
Rågårdsmose (7) er en gammel tørvegrav, hvor gravningen ophørte omkring 1. verdenskrig. Den adskiller sig fra det meste af den øvrige skov, fordi den er fuldstændig overladt til sig selv og har urskovspræg. Det giver en naturrigdom, man ikke finder ret mange andre steder i skoven. De døde træer giver plads til hulrugende fugle, som ikke skal bevæge sig langt efter føde. Under barken på mange af træerne er der nemlig et sandt insektmylder, et perfekt spisekammer for fuglene. De rådnende træer giver ligeledes svampe og mosser gode livsbetingelser.

Navnet Rågårdsmose betyder Rakkermosen, som var det sted, hvor rakkeren - bødlens medhjælper - skilte sig af med de henrettedes kroppe. Om man kan finde spor heraf vides ikke, men mosen kan nok give fantasien noget at lege med i skumringstimen.


Karens bøg
Karens bøg (8) er en gruppe af krogede, gamle, såkaldte vrange bøgetræer. Det er samme art som de almindelige bøgetræer, men vrange bøge har en genetisk defekt, som giver det specielle udseende. Navnet Karens bøg menes at stamme fra en skovløberkone i Rågårdshus, som skulle have haft en finger med i plantningen.


Vandretur
De fire turforslag er afmærket i skoven med runde pletter af en farve, der svarer til turenes farve på kortet. Turlængden kan varieres efter behag, og det er muligt at koble flere ture sammen. l teksten er otte særligt interessante steder benævnt med et nummer, der ligeledes er markeret på kortet. l skoven er der flere steder opstillet borde og bænke. Ved Brededam og i Rågårdsvænge er der grillpladser til fri afbenyttelse.

l Præstevangen er der en særlig vandretur for synshandicappede.


Hundeskov
Præstevangen nord for Overdrevsvejen er hundeskov, dvs. at hunde må løbe frit under ejerens kontrol og ansvar. l resten af skoven skal hunde holdes i snor.


Administration
Store Dyrehave forvaltes af Naturstyrelsen – Nordsjælland tlf. 48 46 56 00


Vandreture i statsskovene
Store Dyrehave er nr. 18 i serien af vandretursfoldere og findes også i en trykt udgave. Yderligere oplysninger om denne og de øvrige mere end 100 foldere .


Download detailkortene for vandreruterne:

Udgivet af Naturstyrelsen, 1995. Må citeres mod kildeangivelse. Trykt udgave kan fås gratis på biblioteker og turistbureauer, samt ved henvendelse til Miljøministeriet .


 

Til naturguider

Naturguider

Find inspiration i vores naturguider til at tage ud og opleve Danmarks mangfoldige natur.

Ture i private skove

Dansk Skovforening udgiver foldere med vandreture i skove, som ejes af private, kommuner og stiftelser. I private skove må du færdes på veje og stier fra kl. 6 til solnedgang. Husk, at hunde altid skal føres i snor.
Folderne med ture i private skove er udgivet med støtte fra Naturstyrelsen. Find dem på 
Dansk Skovforenings hjemmeside