Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Roskilde Fjord

22-02-2010

Reservatfolder - nr. 71

Tegnet af Jens Overgård Christensen

Landskab og historie
Roskilde Fjord er et typisk sjællandsk fjordlandskab. Bredninger veksler med snævre løb, og små øer og holme er talrige. Fjorden er næsten overalt meget lavvandet med vanddybder på mindre end 6 meter. Egentlig vade forekommer dog kun få steder. Langs kysten findes strandenge og rørsumpe.
Den stærkt forgrenede fjord opstod efter sidste istid, da havet trængte ind over det bakkede morænelandskab og oversvømmede dets laveste dele.

Dale blev til bugter og vige, bakker til halvøer og øer. Siden stenalderen har landet hævet sig med 2-3 m, og fjordens udstrækning er blevet mindre.

I dag står de gamle havskrænter mange steder stejlt afskårne med en smal bræmme af hævet havbund ned mod den nuværende strandkant.

Roskilde Fjord er det eneste fjordlandskab i hovedstadsregionen. Udover sine naturvidenskabelige værdier og landskabelige kvaliteter har fjorden også stor rekreativ betydning både lokalt og for hele hovedstadsregionen.

Rastende vandfugle
Roskilde Fjord er raste- og fourageringsområde for et stort antal vandfugle. Antallet er varierende og stærkt afhængig af årstid og vejrforhold. Svaner og blishøns ses dog ofte hele året.

Området har international betydning for sangsvane, knopsvane, troldand, hvinand, stor skallesluger og blishøne. Herudover ses taffeland, pibeand og gråand hyppigt rastende i fjorden.

Mange af de knopsvaner, der raster i fjorden om sommeren, benytter også området under svingfjerfældningen i eftersommeren.

I vinterhalvåret optræder troldand undertiden i flokke på mere end 20.000 fugle. Om dagen raster troldænderne blandt andet i Store Kattinge Sø, men efter solnedgang flyver de ud på fjorden for at søge føde.

Svaner, svømmeænder og blishøns udnytter fjordens undervandsvegetation af ålegræs og havgræs, mens dykænder og skalleslugere især æder henholdsvis snegle og småfisk.

Tegnet af Jens Overgård Christensen

Tegnet af Jens Overgård Christensen

signatur


Fuglelivet i yngletiden
Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. I den lavvandede fjord ligger ca. 30 små øer og holme. Den største - Eskilsø - har bakket morænelandskab, mens de øvrige øer består af strandenge, sand- og stenrev. På holmene yngler hvert år 10-20.000 par fugle fordelt på 25-30 arter.
Mest almindelig er hættemåge efterfulgt af storm- og sølvmåge, knopsvane og fjordterne. I fjorden ruger også arter, som er fåtallige ynglefugle i Danmark.

Tegnet af Jens Overgård Christensen

Fjordternen yngler i store kolonier, blandt andet på Ringøen. Roskilde Fjord er landets vigtigste yngleområde for fjordternen med op imod en trediedel af landets bestand.

Samtlige Danmarks svømmeænder er repræsenteret blandt fjordens ynglefugle, der også omfatter almindelige kystfuglearter, som for eksempel klyde, strandskade og rødben. Skarven har i 1987 etableret en koloni på Bognæs. I 1995 rugede ca. 750 ynglepar
Fuglebeskyttelse
Roskilde Fjord er et vigtigt levested for mange arter af vandfugle. Dette har medført, at fjorden og Store Kattinge Sø er udpeget som fuglebeskyttelsesområde i henhold til EF's fuglebeskyttelsesdirektiv. Vi har således forpligtet os til at passe særlig godt på naturområdet og beskytte stedets fugleliv.
Miljø- og Energiministeriet har med virkning fra 1. september 1995 udlagt Roskilde Fjord og Store Kattinge Sø som vildtreservat. Reservatordningen indebærer, at der i en række "kerneområder" er forbud mod jagt og hurtig motorbådssejlads.

Af hensyn til rugende fugle blev øer og holme i fjorden fredet i 1985. Fredningen forbyder adgang i fuglenes yngletid fra 1. april til 15 juli. Reservatordningen udvider forbudet til også at omfatte en 50 meter zone omkring en række øer.

Roskilde Fjord Vildtreservat er et af ca. 50 nye reservater, der bliver oprettet inden år 2000. Det har Folketinget besluttet i forbindelse med vedtagelsen af lov om jagt og vildtforvaltning, som trådte i kraft i 1994.

De nye reservater udbygger det eksisterende netværk af reservater for ynglende og trækkende vandfugle i Danmark. Reservaterne er fristeder, hvor fuglene har fred til at raste og søge føde.

Reservaterne oprettes af hensyn til fuglene, men flere fugle i landskabet betyder også rigere naturoplevelser for mennesker. I nogle tilfælde kan det endog give øgede muligheder for jagt på tilstødende arealer.

I forsøgsreservater ved Møn (Ulvshale-Nyord) og i Limfjorden (Nibe og Gjøl Bredning) er der kommet flere fugle både i de jagtfrie områder og i naboområder, hvor jagt er tilladt.

Tegnet af Jens Overgård Christensen

Til naturguider

Naturguider

Find inspiration i vores naturguider til at tage ud og opleve Danmarks mangfoldige natur.