Naturguiden 2012

22-03-2012

Naturture i Himmerland og sydlige Vensyssel

Naturguide 2012 Himmerlands natur og kulturhistorie byder på store oplevelser. Rold Skov Natur- og Kulturcenter har igen samlet det bedste af det bedste for at give dig mulighed for at komme ud i landskabet med dygtige og erfarne guider som vejvisere og fortællere.

De fleste ture er gratis, mange er børne- og familievenlige og en del egnede for dårligt gående. Særlige forhold er beskrevet ved den enkelte tur. Turene gennemføres uanset vejr og vind, hvis det i øvrigt er forsvarligt.
Folderen har ikke alt med, og nye ture kan komme til.

Folderen udgives af Naturstyrelsen Aalborg, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerlands og Aalborg kommuner, samt Rold Skov Natur- og
Kulturcenter.

Udover webudgaven fås folderen i papirudgave ved henvendelse i kommunernes Borgerservice, på turistbureauer og biblioteker i Himmerland og Aalborg samt hos Naturstyrelsen Aalborg, Arealforvaltningen i Rold Skov.

Der tilbydes flere ture end folderen kan rumme. Se alle naturture over hele landet på www.udinaturen.dk , ligesom du finder omtale af aktuelle ture på www.naturguidenhimmerland.dk .


Læs publikation