Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Frøslev Plantage - Miniguide

thumbnail.jpg

Frøslev Plantage

10-11-2015

Frøslev Plantage, tæt ved den dansk-tyske grænse, rummer et sjældent landskab med tæt nåleskov, hedestrækninger og såkaldte klimper - klitter med vandhuller på toppen. I et hjørne af det store naturområde ligger Frøslevlejren, hvor tyskerne internerede danske modstandsfolk i 1944-45.

Beplantning: Rødgran, skov- og bjergfyr med stigende indplantning af løvtræ. Hist og her oprindeligt egekrat. Hårdføre urter som bjergrørhvene, lyng og revling, flere slags mos samt rensdyrlav.

Dyreliv: Råvildt, dåvildt og kronvildt. Vildkanin, hugorm og markfirben. Sortspætte og sortstrubet bynkefugl. Trane i Frøslev Mose.

Se også hele den digitale guide til Frøslev Plantage.


Udgivet af Naturstyrelsen 2015. Må citeres mod kildeangivelse.

Hent folder