Sydlangeland - Miniguide

undefined

Sydlangeland

09-11-2015

Sydlangeland er noget for sig. Hatbakker og gårde ligger spredt i det ret flade landskab, marker og græsarealer veksler med småskove, søer og moser. Alle steder er der kig til havet.

Bevoksning: Unge løvskove og gamle stævningsskove med bl.a. hassel, eg, navr, hvidtjørn, bøg. Rig skovbundsflora med bl.a. hvid anemone, hulrodet lærkespore, storblomstret kodriver og ægbladet fliglæbe. Moser med bl.a. hvas avneknippe og maj-gøgeurt. Græsland med fx smalfliget brandbæger og hjertegræs.

Dyreliv: Det varierede landskab rummer et rigt dyreliv. Masser af insekter er føde for bl.a. rødrygget tornskade og digesvale, samt grøn frø, lille vandsalamander og brune frøer. Rådyr og harer er almindelige. Et stort areal afgræsses af vildtlevende Exmoor ponyer. Imponerende fugletræk om efteråret: Blåmejse, vipstjert, spurvehøg, musvåge, fiskeørn, rød glente og mange flere.

Se også hele den digitale guide til Sydlangeland.


Udgivet af Naturstyrelsen 2015. Må citeres mod kildeangivelse.

Hent folder