Vådområdeprojekt i Simested Å
19-03-2015Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland ønsker at etablere et ca. 400 ha stort vådområde i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro.
Der er i Vandplan for Limfjorden 2009-2015 opstillet krav til hvilken indsats der skal gennemføres for at opfylde målene i EU’s Vandrammedirektiv om ”god tilstand” i alle vandområder. Et af kravene i Vandplanen er at udledningen af kvælstof til Limfjorden skal reduceres med 415 tons pr. år ved etablering af vådområder.
For at leve op til kravet i vandplanen har Vesthimmerland Kommune (i samarbejde med Mariagerfjord Kommune) udarbejdet et forslag til et kommunalt vådområde projekt i Simested Å på ca. 200 ha, som strækker sig fra Simested Bro til Abildvad Bro. Regeringen vedtog i finansloven for 2012, at der som supplement til den kommunale indsats skulle laves en statslig vådområde indsats. Naturstyrelsen Himmerland (i samarbejde med Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune) har i den forbindelse udarbejdet et forslag til vådområdeprojekt i Simested Å på ca. 200 ha fra Abildvad Bro til Hannerup.
Naturstyrelsen - Tværgående Planlægning – er VVM-myndighed og forestår VVM-processen. På baggrund af anmeldelsen har Naturstyrelsen – Tværgående Planlægning - vurderet, at de to delprojekter er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 1, punkt 15. De to delprojekterne indebærer en samlet generel vandstandshævning for et område på i alt ca. 400 ha og er dermed VVM-pligtig. VVM-pligten indebærer, at ingen af de to delprojekter kan realiseres, før der er udarbejdet én samlet Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) som dækker begge delprojekter.
Dokumenter i sagen
Screening
Anmeldelse
Afgørelse om VVM-pligt
Idefase
Indkaldelse af ideer og forslag er i offentlig høring fra den 19. marts 2015 til den 16. april 2015.
Indkaldelse af ideer og forslag
Kortbilag – Afvanding omkring Simested Å
Rapport - Teknisk og biologisk forundersøgelse 2012
Tillæg til rapport - Teknisk og biologisk forundersøgelse 2013