Naturstyrelsen Thy udlejer smukt beliggende hus i Fosdal Plantage

06-01-2019

Ejstruphus, Ejstrupvej 22, 9460 brovst udlejes med overtagelse pr. 1. februar 2019.

Ejstruphus ligger i den østlige del af Fosdal Plantage, tæt på Tranum by. Boligarealet udgører 128 m² fordelt på stue og tagetage, hertil et mindre kælderrum på godt 4 m². Derudover er der tilknyttet en garagebygning, med to værkstedsrum og et mindre fyrrum.

Huset er opført i 1933 og opvarmes ved centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr suppleret med ældre oliekedel.

Lejemålet er tidsbegrænset til 3 år, dog med mulighed for forlængelse. Overtagelse pr. 01.02.2019.

Den månedlige leje er fastsat til 4.500 kr. plus forbrugsafgifter. Indflytningspris lyder på 31.500 kr., der dækker for første måneds husleje, tre måneders forudbetalt leje samt depositum.

Udkast til lejeaftale fremgår nedenfor.

Åbent hus: Huset fremvises fredag d.11. januar fra kl. 10.00 til 13.00.

Ansøgning om leje af ejendommen kan kun ske ved skriftlig ansøgning. Ansøgningen skal sendes til Naturstyrelsen Thy, Søholtvej 6, 7700 Thisted. Kuverten skal være lukket og tydeligt mærket med ”Ejstruphus”. Der vil blive trukket lod blandt de indkomne ansøgninger. En hustand kan kun indsende en ansøgning, og er der indsendt flere ansøgninger udelukkes samtlige medlemmer af hustanden fra lodtrækningen. Blanket til ansøgning fremgår nedenfor.

Ansøgningsfristen mandag d.28. januar kl.12.00. Ansøgninger der modtages efter fristens udløb, vil ikke komme med i lodtrækningen.

Eventuelle spørgsmål kan rettes på mail til skovfoged Thomas Wessel Fyhn -

Lejekontrakt

Ansøgningsblanket

Oversigtskort

Husets forside:

Køkken:

Mod haven:

Stuen:

Toilet og bad:

Værelse 2: