Naturstyrelsen Thy udlejer smukt beliggende hus i Tvorup Plantage

04-01-2019

Tvoruphus, Trapsandevej 101, 7700 Thisted udlejes med overtagelse pr. 1. februar 2019.

Tvoruphus ligger i Tvorup Klitplantage, tæt på både Vesterhavet og Limfjorden. Boligarealet udgører 136 m² fordelt på stue og tagetage. Derudover er der tilknyttet en carport på 57 m², med et større værksted. Huset er opført i 1993 og opvarmes ved varmepumpe, derudover findes der brændeovn i stueetagen.

Lejemålet er tidsbegrænset til 3 år, dog med mulighed for forlængelse. Overtagelse pr. 01.02.2019.

Den månedlige leje er fastsat til 5.000 kr. plus forbrugsafgifter. Indflytningspris lyder på 35.000 kr., der dækker for første måneds husleje, tre måneders forudbetalt leje samt depositum.

Udkast til lejeaftale fremgår nedenfor.

Åbent hus: Huset fremvises fredag d.18. januar fra kl. 10.00 til 13.00.

Ansøgning om leje af ejendommen kan kun ske ved skriftlig ansøgning. Ansøgningen sendes til Naturstyrelsen Thy, Søholtvej 6, 7700 Thisted. Kuverten skal være lukket og tydeligt mærket med ”Tvoruphus”.

Blanket til ansøgning fremgår nedenfor.

Ansøgningsfristen er mandag d.28. januar kl.12.00. Ansøgninger der modtages efter fristens udløb, vil ikke komme med i lodtrækningen.

Eventuelle spørgsmål kan rettes på mail til skovfoged Thomas Wessel Fyhn -

Lejekontrakt

Ansøgningsblanket

Oversigtskort

Husets forside:

Køkken:

Værelse 2 og 3:

Stue: