Naturstyrelsen søger forpagter til Livø Feriecenter

28-11-2021

Forpagtningen er ledig til overtagelse så hurtigt som muligt i 2022.

Livø by set fra luften
Livø by set fra luften

Naturstyrelsen er interesseret i et langvarigt samarbejde og forpagtningen ønskes for en 5-års periode med mulighed for forlængelse. 

Forpagtningen omfatter drift af kro, købmand, overnatningshuse, teltplads og lystbådehavn. Der er 270 sengepladser i overnatningshusene.

Der stilles en lejlighed til rådighed for forpagteren.

Livø ejes af Naturstyrelsen og drives for at bevare og fremme øens unikke natur. Øens landbrug drives med en naturpleje­besætning af angus­kvæg, og et økologisk demon­strations­mark­brug med gamle kornsorter og afprøv­ning af nye afgrøder.

Livø er beliggende i Limfjorden i Vesthimmerlands kommune, ca. 20 minutters sejlads fra Rønbjerg Havn. Den er på 320 ha, og har ca. 10 helårsbeboere.

Feriecenteret kan besigtiges den 20. december 2021 af mulige forpagtere.

Tilmelding til besigtigelsen sker ved henvendelse til Naturstyrelsen Himmerland på 7254 3900 eller Obfuscated Email. Der vil være afgang med færgen fra Rønbjerg kl. 9.00.

Tilbudsfristen er onsdag den 5. januar 2022 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Naturstyrelsen Himmerland, Møldrupvej 26, 9520 Skørping, tlf. 7254 3900. E-mail: Obfuscated Email

Bilag:

Udbudsbetingelser 2021

Bilag 1: Tilbudsblanket

Bilag 2: Forpagtningskontrakt udkast

Bilag 1 Forpagtningskontrakt: Liste over bygninger hørende til forpagtningen.

Bilag 2 Forpagtningskontrakt: Kort over bygninger og arealer, der indgår i forpagtningen samt vedligeholdelse af udenoms arealer

Bilag 4 Forpagtningskontrakt: Forretningsplan for Livø

Bilag 6 Forpagtningskontrakt: Arbejdsklausul

Bilag 7 Forpagtningskontrakt: Anslåede forbrugsudgifter for driften af Livø Feriecenter excl. moms

Bilag 8 Forpagtningskontrakt: Naturstyrelsens behandling af personoplysninger

Læs mere om Livø på:

Link til Naturguiden for Livø.

Link til Grøn Livø, Naturens stillekupé.

Link til Livø Feriecenter.

 

Spørgsmål / svar:

Er det muligt at se et regnskab for Livø feriecenter. 

Svar: Vi kan desværre ikke udlevere den nuværende forpagters regnskaber.

 

Hvorfor er omsætningen i købmandsbutikken faldet med 1.2 mill ?

Svar: Vi har ikke ingen sikker viden om, hvorfor der er et omsætningsfald for købmandsbutikken fra 2012 til 2020 på ca. 1,2 mio. Men det skyldes sandsynligvis et skifte fra en meget erfaren til en mindre erfaren forpagter samtidig med at markedet for lejrskoler blev dårligere.

 

Listen over Naturstyrelsens inventar:

Tidemandsminde: 2 toiletspande, 2 toiletbørster, 4 enkeltsenge, 2 topmadraser, 4 sengelamper, 2 store loftpendeler, 2 små loftpendeler, 2 plafon lamper.

De øvrige beboelseshuse: 19 enkeltsenge, 110 køjesenge, 12 langborde.

Storkøkken: Zanussi gaskomfur med 4 blus, 2 gaskogeskamler, 1 stk. 60 l gryde, 1 stk. 80 liter gryde, 3 stk. galvaniserede hyldestativer i kølerum, 2 løse stålborde, indbygget kølerum, indbygget fryserum.

Toilet/fængsel (FC): 1 gaskomfur Elektrolux med 4 blus, 1 konvektionsovn zanussi, 1 kold jomfru, 1 løst rustfrit bord, 1 cafeteriadisk med køleskab og kølebrønd, 1 opvaskemaskine, 1 udvendig placeret fryserum.

Købmandsbygning: 1 stort kølerum.

Læskur: 2 plankeborde, 6 bænkesæt.

Nonnebo: Alt inventar tilhører Naturstyrelsen.